|
|
NYHEDSBREV, februar 2014
HER KAN DU LÆSE OM:
|
|
TEATRET VED SORTE HEST FEJRER FEBRUAR MED FEDE FORTÆLLINGER
Vi på Teatret ved Sorte Hest er glade for at kunne fortælle om en veloverstået januar måned, hvor telefonerne har kimet nærmest uafbrudt, og døren til billetsalget er gået flere gange end det kan tælles på alle vores hænder tilsammen. Jeg hedder Bente spiller for fulde huse, og spilleperioden er blevet forlænget med en uge. Den store succes skal naturligvis tilskrives et hårdtarbejdende hold i teaterforeningen High Noon samt nogle fantastiske skuespillere.
Februar måned står for os i fortællingernes tegn - både de fiktive og de faktuelle - når både Vigga og Brohovederne samt Peter Lund Madsens Hjernekassen besøger os senere i denne måned.
Desuden er prøverne gået i gang til sæsonens klassiker Glade Dage. Det er altid en fornøjelse at have liv i huset, og med to instruktørassistenter og 2 gange Maria er det sikret. Forestillingen er et samarbejde mellem den tidligere teaterchef - Maria Stenz - og vores nuværende chef - Maria W. Vinterberg. Der er derfor lagt op til en teateroplevelse af de helt store, når to store teaterhjerner mødes for at puste nyt liv i Samuel Becketts mesterværk, der havde urpremiere i 1961.
Tilbage er der kun at ønske alle en god februar måned, og forhåbentlig ses vi til en hyggelig eller lærerig fortælling her på Sorte Hest.
|
|
|
|


14. marts - 26. april 2014
De glade dage er under opsejling.
Sæsonens klassiker er nemlig i denne omgang Samuel Becketts Glade Dage, hvor vi oplever Winnie synke længere og længere ned i møgbunken. Også i dette stykke af Beckett oplever man som tilskuer at føle med de stakkels mennesker, der sidder fast i meningsløsheden, og gode intentioner til trods ikke er i stand til at ændre på deres umulige situation.
Vi lover at du vil komme til at både græde og grine med Winnie, når hun i desperation rækker ud til både publikum og hendes sovende mand, og forsøger at overbevise os om, at hendes liv ikke er så meningsløst og håbløst, som det ser ud til.
Medvirkende:
Maria Stenz og Paw Henriksen
Iscenesættelse: Maria W. Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson
For yderligere information se www.sortehest.com
Billetter kan bestilles på www.teaterbilletter.dk
|
|
|

23. feb., 2., 9., 16., 23., 30. mar. og 6. apr. 2014
Brohovederne med Mariane Josefsen, Peter Hartmann, Pernille Stockfleth og Vigga Bro i front gæster også i 2014 Teatret ved Sorte Hest syv søndage kl. 17. Kom og hør rørende, livsbekræftende, komiske og dramatiske fortællinger, der alle har til formål at fortsætte den ældgamle tradition med mundtlig overlevering af historier og fortællinger.
Allerede søndag d. 23. februar kan du opleve Vigga, Pernille og Mariane i fællesskab fremføre fortællingen "Gemmesteder".
Vi glæder os utrolig meget til at nyde en god historie i dit selskab.
Medvirkende:
Vigga Bro, Peter Hartmann, Pernille Stockfleth og Mariane Josefsen
For yderligere information se
www.sortehest.com
Billetter kan bestilles på
www.teaterbilletter.dk
|
|
|

Gavekort til Sorte Hest
Du har nu muligheden for at indfri et kulturelt nytårsforsæt. Som altid vil der i foråret 2014 være et væld af forestillings- og arrangementsaftener.
Med et gavekort til en eller flere af disse kan du vente med at beslutte dig for, hvad du gerne vil opleve på teatret. Glæd dig selv eller en du holder af, og snyd ikke dig selv for muligheden for at gå foråret i møde i vores hyggelige Bar Belle Epoque, hvor vores glade barpersonale som tager imod din bestilling med et smil.
Bestil allerede i dag på tlf. 33 31 06 06, så sørger vi for, at det ligger klar til afhentning i smuk indpakning så hurtigt som muligt.
Og som altid får du et af vores sæsonprogrammer og et smil med ved personlig henvendelse.
|
|
|
|
|

10. januar - 22. februar 2014
Vi er glade og stolte af at have besøg af gæstespillet Jeg hedder Bente. Ligeså glade og stolte er vi af at kunne annoncere, at der er røde lamper til resten af spilleperioden - som vi grundet den store efterspørgsel og succes endda har forlænget med en uge.
Men fortvivl ikke, hvis du endnu ikke har sikret dig billet til denne tragiske komedie om venskab, sygdom og tab. I samarbejde med Teatret Svalegangen sendes forestillingen på turné i efteråret 2014. Indtil videre er følgende spillesteder og datoer for københavnsområdet offentliggjort:
16. oktober, Kulturhuset Viften.
28. oktober, Herlev Teaterbio.
29. oktober, Musikteater Baltoppen.
Hold desuden øje med Svalegangens hjemmeside for yderligere om spillesteder og tidspunkter.
Medvirkende:
Karen-Lise Mynster, Laura Allen Müller,
Rikke Wölck og Jannie Faurschou
Tekst: Rikke Wölck
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul (FDS)
Scenografi: Kisser Rosenquist
|
|
|

20. februar & 12. maj 2014
En skøn blanding af nyttig viden, underholdning og godt selskab
Nåede du ikke at se Hjernekassen i 2013, eller ønsker du bare at være gæst til endnu en sjov og lærerig aften, får du chancen for at opleve 4 nye foredragsholdere, når Hjernekassen gæster teatret igen i det nye år. Datoerne er torsdag d. 20. februar og mandag d. 12. maj, begge dage kl. 20, og der er allerede nu åbent for billetsalget.
|
|
Konkurrence (gæt mit navn)
Nu kan du deltage i konkurrencen om 2 stk. fribilletter til sæsonens klassiker Glade Dage.
Alt du skal gøre er at komme med dit gæt på, hvad vores husmaskot hedder, der hænger trofast i baren.
Gå ind på Facebook og kom med dit gæt. Ved det første rigtige svar stopper konkurrencen - MEN hvis ingen gætter rigtigt inden premieren fredag d. 14. marts, trækker vi lod blandt alle dem, som har deltaget i konkurrencen.
|
|
|
|
|
|
|