Copy
NYHEDSBREV, september 2014
View this email in your browser

 

Her kan du læse om:

OLD TIMES
KØKKENELEVATOREN
KUNSTHUS-ARRANGEMENTER
SOMMERDRENGE
VIGGA OG BROHOVEDERNE
HJERNEKASSEN

OLD TIMES

Premieren på Old Times er nu veloverstået, og spilleperioden på Harold Pinters klassiker er skudt igang. Stearinlys var tændt, dunhammere stod i vaser, champagne blev poppet, og vores foyer var fyldt med liv fra publikummere, da vi i fredags fejrede premiere. På foyerscenen stod et bord med terninger badet i rødt lys. Det er de terninger, som hver onsdag skal afgøre, hvem der skal spille hvilken kvinderolle. Med inspiration fra The Harold Pinter Theatre i London skal de to kvindelige hovedroller Beate Bille og Sarah Boberg bytte rolle fra aften til aften. Og om onsdagen lader de tilfældighederne råde, da der bliver spillet terninger foran publikum om, hvem der skal spille henholdvis Kate og Anna.

Sæson 14/15 er nu skudt i gang på Hesten og med dedikationen af efteråret til Harold Pinter og to af hans største klassikere, glæder vi os til at gå Det Pinter'ske Efterår i møde inden for teatrets mure. Men vi er også klar til det efterår, som er på vej uden for vores lille teater på Vesterbro, for vi har netop fået hængt en fin stribet markise op, så vi kan sidde i læ for efterårsregnen.
For yderligere information
www.sortehest.com

Billetbestilling på mail
billet@sortehest.com 
eller på tlf. 33 31 06 06 hverdage ml. 12-16
Billetten.dk: 70 20 20 96
www.teaterrabat.dk

12. sep. - 25. okt. 2014

Det Pinter'ske Efterår

Det Pinter'ske Efterår indledes med den absurde klassiker "Old times". Anna besøger efter 20 år ungdomsveninden Kate og hendes mand Deeley. Som aftenen skrider frem, viser det sig, at også Deeley og Anna kender hinanden - endda ganske indgående. Eller gør de? Et venskabeligt besøg udvikler dig til et ægteskabeligt trekantsdrama, hvor karaktererne tager patent på fortidens synder. De vikles ind i et net af historier, hvor løgn og sandhed flyder sammen, og det bliver skræmmende svært at gennemskue, hvad der er virkelighed.

I forestillingen konfronterer Pinter os med minders skrøbelighed og forførende kraft, når vores hukommelse kreerer dén virkelighed, vi hver især ønsker at se os selv igennem.

Inspireret af The Harold Pinter Theatre i London  bytter Beate Bille og Sarah Boberg roller fra aften til aften. Spillelisten kan ses på teatrets hjemmeside.


Medvirkende:
Sarah Boberg, Beate Bille & Michael Moritzen
Iscenesættelse:
Maria Walbom Vinterberg 

For yderligere information se
www.sortehest.com 
Billetter kan bestilles på
www.teaterrabat.dk

 Sep. - dec. 2014

Kunsthusarrangementer

I forbindelse med Det Pinter'ske Efterår afholder vi en række kunsthus-arrangementer på udvalgte spilledage, hvor alle, som har billet til "Old Times" eller "Køkkenelevatoren", er velkomne. Vi ønsker med disse kunsthus-arrangementer at tage tematikker og perspektiver fra forestillingerne ud af teaterrummet og udbrede dem ved diskussion, refleksion, foredrag og workshops.


Arrangementerne er gratis, vil foregå på teatret, og datoerne til disse vil løbende blive offentliggjort på teatrets hjemmeside.








For yderligere information skriv til
kommunikation@sortehest.com

 

 Syv søndage klokken sytten

Historiefortælling 

Vigga og Brohovederne samles igen til historiefortælling på Teatret ved Sorte Hest syv søndage i hhv. efteråret og foråret. Fortællegruppen indleder nu deres 3. sæson på Hesten, og Vigga Bro er værtinde, når fortællinger med forskellige temaer bliver sluppet løs. I efteråret kan man bl.a. opleve "På vej mod det ukendte", "Løgnens sødme" & "Man kan ikke grave kartofler op uden at få jord på skoene."

Medvirkende:
Vigga Bro, Pernille Stockfleth, Peter Hartman, Mariane Josefsen og gæster.


For yderligere informaton se
www.sortehest.com 
Billetter kan bestilles på
www.teaterrabat.dk

7. nov. - 5. sep. 2014

Det Pinter'ske Efterår

"Køkkenelevatoren" udgør anden del af Det Pinter'ske Efterår. I denne tragikomiske forestilling sidder to lejemordere i en kælder og venter på beskeden om, hvornår de skal begå deres næste mord. Først og fremmest slår de tiden ihjel, og tilsyneladende er alt som det plejer for de to. Men det er bestemt ikke tilfældet. En køkkenelevator sender mystiske madbestillingerne ned til dem, og efterhånden stiger deres bekymring og paranoia. 

De to lejemordere lader vanviddet og absurdismen strømme i komikens tegn  tilført gyserelementer. Det allestedsnærværende spørgsmål i forestillingen er: Hvad er meningen med det hele? Makkerparret lader dette drukne i hverdagslige diskussioner og overspringshandlinger, indtil de til sidst bliver tvunget til at tage en skæbnesvanger beslutning.

Medvirkende:
Morten Holst & Morten Brovn
Iscenesættelse:
Peter Kunz

For yderligere information se
www.sortehest.com 
Billetter kan bestilles på 
www.teaterrabat.dk 

15.-20. dec. 2014

Gæstestpil af Teatertugt

Rosalinde Mynster har dramatiseret digtsamlingen "Sommerdrenge" af Rebecca Bach-Lauritsen. Kille, Anna og Fisker har sommerferie. De spiser pomfritter, bader og blæser sæbebobler, imens de venter. På noget - noget vigtigt: Sommerdrenge. En forestilling om ikke at være den samme, som man var sidste sommer og alligevel aldrig at have været mere sig selv, om forelskelse og spæd seksualitet, om at vokse sammen og forbi hinanden.

Medvirkende:
Simon Kongsted, Signe H. Sørensen & Rosalinde Mynster
Iscenesættelse:
Nynne Roberta

For yderligere information se
www.sortehest.com 
Billetter kan bestilles på 
www.teaterrabat.dk 

11. dec. 2014 & 12. feb. 2015

Foredrag og underholdning

Vil du sikre dig en billet til Hjernekassen, skal du være hurtig, for der er rift om billetterne.

Hjernekassen har Peter Lund Madsen som vært og består af inspirerende foredrag fra fire engagerede foredragsholdere, som hver især fortæller om netop deres speciale. Foredragesholderne er nye hver gang, så kommer man til begge arrangementer, lærer man noget nyt om emner inden for alt mellem himmel og jord.



For yderligere information se
www.sortehest.com 
Billetter kan bestilles på 
www.teaterrabat.dk
Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Teatret ved Sorte Hest, så skriv til kommunikation@sortehest.com
Share
Tweet
Forward to Friend