Copy
NYHEDSBREV, marts 2014
View this email in your browser

NYHEDSBREV, marts 2014

 

HER KAN DU LÆSE OM:

 

GLADE DAGE
BROHOVEDERNE
HJERNEKASSEN
DON'T MENTION HEMINGWAY

DUGFRISK DRAMATIK

21. marts - 26. april 2014

 

GLADE DAGE ER UNDER OPSEJLING PÅ TEATRET VED SORTE HEST

Prøverne til Glade Dage er i fuldt forår, og denne sæsonens sidste egenproduktion instrueres af ingen ringere end teatrets helt egen huskunstner og chef Maria Walbom Vinterberg. Humøret er højt, når Sarah Boberg og Paw Henriksen indgår i et af de mest kendte ægteskaber i scenekunsten – mellem maniske, optimistiske Winnie og hendes evigt døsende mand Willie.
Med Glade Dage tager Teatret ved Sorte Hest hovedspring ned i det mest tragiske og det mest komiske i livet i selskab med Samuel Beckett. Winnie sidder fast i en gigantisk møgbunke. Hun kan ingen vegne komme, og selvom hendes mand er lige i nærheden, hører han hende ikke og svarer ikke, når hun taler til ham. Når hun kalder på hjælp, falder han i søvn. Hendes situation er håbløs, og som tiden går, vokser og vokser møget om ørerne på hende. Alligevel holder hun sit humør oppe ved at gentage de daglige rutiner. Winnie sludrer, børster håret, kigger i sin kuffert, slår paraplyen op og ned, børster tænder. Winnie elsker, venter og håber.

Bestil billetter på www.teaterbilletter.dk
 

EN MØGBUNKE BLIVER TIL

Et åbent vindue i kongesiden lader lyst forårsvejr strømme ind og oplyser et teaterrum, hvor den traditionelle black box nu er forvandlet til en white box. Dette lyse rum står i kontrast til de sortklædte hovedpersoner Winnie og Willie, som blandt skidt og skrald hver dag formes og støbes. Vores scenograf Marianne Nilsson har designet Winnies møgbunke, så den udfylder scenerummet i al sin elektroniske affaldspragt. De stærke solstråler fra det lille vindue rammer aflagte ledninger, døde computere og elektronisk indmad, hvilket vidner om en nyfortolkning af møgbunken, som afspejler vores højteknologiske tid. En tid hvor den moderne forbruger lever et liv i forening med konsumsamfundets uskrevne regler, hvilket Winnie i Glade dage bliver eksempel på. Produktionen af elektronik dræner jordens naturlige ressourcer, og derfor består den teatrale møgbunke udelukkende af elektronisk genbrug. Her på Teatret ved Sorte Hest ønsker vi fokus på genbrug af dagligdagens brugsgenstande, da det er vores ønske, at fremtidige generationer får et værdigt liv på en ressourcestærk klode.
Nu venter det hvide scenerum blot på, at solens stråler erstattes af teaterlampernes watt, og at det absurdistiske univers vil lade tragikomikken strømme.
Følg Sarahs og Paws kamp for at levendegøre Winnie og Willie samt hele opløbet til premieren d. 21. marts på vores facebookside.



16., 23., 30. mar. og 6. apr. 2014


Vigga Bro og Brohovederne med Mariane Josefsen, Peter Hartmann og Pernille Stockfleth gæster Teatret ved Sorte Hest de kommende fire søndage kl. 17. Kom og hør rørende, livsbekræftende, komiske og dramatiske fortællinger, der alle har til formål at fortsætte den ældgamle tradition med mundtlige fortællinger.
Den næstkommende søndag d. 16. marts kan du opleve alle fire brohoveder og høre om "Stegt flæsk med persillesovs".
Vi glæder os utrolig meget til at nyde en god historie i dit selskab.

Medvirkende:
Vigga Bro, Peter Hartmann, Pernille Stockfleth
og Mariane Josefsen

For yderligere information se
www.sortehest.com
Billetter kan bestilles på
www.teaterbilletter.dk

 

29. april - 9. maj 2014


Don't Mention Hemingway


London Toast Theatre gæster Teatret ved Sorte Hest med forestillingen Don’t Mention Hemingway.
Oplev Vivienne Mckee i dette one-woman stykke om journalist og reporter Martha Gellhorn, der blandt alle sine utallige oplevelser også nåede at være gift med Ernest Hemingway.

For yderligere information se
www.sortehest.com
Billetter kan bestilles på
www.teaterbilletter.dk



12. maj 2014


En skøn blanding af nyttig viden, underholdning og godt selskab

Peter Lund Madsen og holdet bag Hjernekassen vil være at opleve mandag d. 12. maj kl. 20, og som sædvanligt bliver billetterne revet væk. Du vil i den nærmeste fremtid kunne se programmet for aftenen på teatrets hjemmeside, men som altid drejer det sig om fire korte oplæg om videnskabelige nicher.
 
For yderligere information se www.sortehest.com
Billetter kan bestilles på www.teaterbilletter.dk





 

 

6., 13. og 20. juni 2014


Dugfrisk Dramatik


Fristen for indsendelse af materiale til Dugfrisk Dramatik er nu ovre, og den nedsatte gruppe vil læse de mange gode manuskripter de har modtaget.
I forbindelse med festivalen CPH Stage vil der blive udvalgt tre nye værker, der øves og opsættes som en reading tre aftener.
Dugfrisk Dramatik arrangeret af Bente Kongsbøl har til formål at bane vejen for uopdagede talenter og samtidig give publikum en intim oplevelse på Teatret ved Sorte Hest.






 
Share
Tweet
Forward to Friend