
Vi er en klub, hvor mange af os nyder en tur i skoven, og Karoline sørger hele tiden for, at sammensætningen af rideskoleheste passer til aktiviteterne på de forskellige hold, og lægger også vægt på, at alle skal kunne give en god og tryg tur i skoven. En af de trofaste og meget afholdte heste var Windsor som desværre måtte sendes afsted til de evige græsmarker - han er meget savnet i Rideskolen.
På tur i den grønne skov
Da vi er så flittige brugere af skoven, har Mette Kaufmann taget initiativ til, at tale med skovens folk om etablering af ekstra ridesti et nyt sted i Dyrehaven, hvor vi almindeligvis ikke rider, vi håber I vil støtte op og deltage i arbejdet 17/6 - kl. 11.00 http://mattssons-rideklub.dk/events/event/ny-ridesti-i-dyrehaven/
Varme - Varme -Varme
Vi har haft en dejlig tør og varm Maj og måske forsætter det, derfor vil det være en god idé at vores heste nyder foldtiden til ud på aftenen, hvor der er god skygge. Der er meget varmt i staldene, så hold øje med at hestene får nok vand og bliver kølet ned, det er ikke nødvendigt med lange bade, bare et kort skyl kan hjælpe.
Sol vil vi gerne have
Til vores "God sommerferie grillaften" d. 19/6 kl. 18.00, se vores invitation her http://mattssons-rideklub.dk/events/event/grillaften-2018/
Stævner
Vi fik afholdt Nels og Josephine Cup i weekenden, hvor Kathrine P.J. holdt styr på, at alt klappede som det skulle, med flittige hjælpere, regn på banen på det rigtige tidspunkt og selv red hun sig til en flot 1. plads i dressur, midt i travlheden.
Vi fik også opmuntret flere af vores Mak ryttere til at eftertilmelde, så vi kan få noget
konkurrence om klubpoint. Hæng i og træn videre til det næste stævne i september, vi glæder os til at se jer.
Rideskolestævne i dressur afholdes 2. juni kl. 14.00 i hallen.
Tilmelding se her: http://mattssons-rideklub.dk/rideskolestaevner/
Rideskolen
Sidste rideskolehold er mandag d. 2. Juli.
Gabriel Jensen's børn er hos os 2/7-6/7 og hygger med skolehestene, tag godt imod dem.
Karoline har også arrangeret ridelejr 6-8/7, hvor der rigtig skal heste-hygges og deltagerne slutter af med at ride skolehestene på sommerfold d. 8/7.
Rideskolen har sagt farvel til Laura, som desværre er stoppet med at undervise hos os.
Nye undervisere i rideskolen kender vi heldigvis rigtig godt det er :
Kathrine Pedersen Jørgensen og Hannah Maria Hjort -
Anette Aastrup er p.t. afløser for Jannie Bachmann på skovhold, da Jannie fik skadet sit knæ.
Velkommen i Karolines Team.
Ridehallen!
Kim har indskærpet, at alle overholder reglen med IKKE AT LONGERE ELLER HAVE LØSE HESTE RIDEHUSET- vi vil så gerne have at bunden holder til alle de mange heste der skal gå dressur og undervisning derinde, det er et stort arbejde.
Det er noget hø! hvis du tager ekstra uden at spørge vores staldfolk først.
Der bliver afmålt og bestilt hø til et bestemt antal heste, og det reguleres hvis der er behov for mere eller mindre i en periode, så husk at spørge/ send en besked til Chris, hvis der skal bruges ekstra hø. Det er ikke tilladt at tage hø med på fold, medmindre det tages fra egen uddelt portion i boksen.
Klubbens bestyrelse holder møder jævnligt, næste gang er 21/6.
Har du spørgsmål eller forslag til bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte en af os http://mattssons-rideklub.dk/om-os/organisation/bestyrelse/
GDPR - I har sikkert modtaget mange mail's om emnet, og vi vil hermed også gøre opmærksom på, at hos Mattsson respekterer og beskytter vi vores kunder og de oplysninger, de betror os i vores samarbejde omkring heste, undervisning, modtagelse af nyhedsmail m.v.
I vores Privatlivspolitik, som ligger på vores side: http://mattssons-rideklub.dk/om-os/organisation/love-og-referater/ kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler og med hvilket formål.
Spørgsmål om hvordan Mattsson lever op til persondatalovgivningen kan rettes til
info@mattsson.dk
Hilsner fra Mattssons bestyrelse og Karoline
|