Copy

Falezza-familien i deres flotte vinkælder. Vi er glæder os til snart at præsentere deres vine for jer.

Nyhedsbrev: April 2019

Påsken er lige om hjørnet og vi er på plads i butikken og online, hvis du skal bruge lidt god vin. I påsken holder vi åbent alle dage på nær påskesøndag og 2. påskedag.
 

Nye agenturer

Vi er meget glade for at have knyttet tre nye agenturer til vores sortiment.

  1. Domaine de la Brunely i Rhône er en gammel familievingård med et bredt udvalg af dejlige Rhônevine fra flere appellationer.
  2. Tenute Falezza fra Verona er et nyt agentur fra Verona området. Familien Falezza købte vingården i 1974 og har siden opkøbt jord og udvidet vingården. Her er tale om Amarone og Ripasso vine af højeste karat.
  3. Diez Siglos fra Rueda. Vi opgraderer også på hvidvins fronten med agenturet for Diez Siglos fra Rueda i Spanien, hvor de laver imponerende kvalitetsvine på Verdejo-druen til meget fordelagtige priser.

Vinene vil fremkomme i vores vinklub samt ved de næste vinsmagninger vi afholder. Og så selvfølgelig på vores webshop inden længe.

Held eller dygtighed?

Vi er meget glade for nogle af de seneste tilkomne samarbejdspartnere - og ikke mindst at de toneangivende vinanmeldere også har fået øjnene op for dem 2 – 3 år efter os!

Her kan bla. nævnes Bedegas Vegalfaro fra Utiel-Requena, Domaine Pasquiers fra Rhône og Ridgeback Winery fra Sydafrika, som alle på det seneste har fået store roser i den internationale vinpresse.

Åbent hus arrangement d. 3. maj

Vi får besøg af Vincent Fabre der ejer flere vinslotte i Medoc området i Bordeaux og som vi har handlet med i mange år. Det fejrer vi med åbent hus arrangement i forretningen fredag d. 3. maj kl. 14.00 – 17.00.

Her vil være lejlighed til at smage på vinene fra flere af hans vinslotte og høre mere om vinene fra manden selv - han taler faktisk udmærket engelsk :-)

Anbefalinger til april

Mogens Lorentsen har skrevet en lille artikel på vores vinblog med anbefalinger til april. Læs hans anbefalinger til gode vine i april.

Vinrejser

  • Rhône (maj 2019): Udsolgt.
  • Vinhøstrejsen (uge 41): Der er endnu ledige pladser på denne rejse som vi gennemfører for 36 gang i træk! Det er der nok ikke mange rejsebureauer der kan slå.
  • Sydafrika (2021): Der er lang tid til, men vi har allerede en del skrevet og til rejsen, så den forventes hurtigt at blive udsolgt. Er man interesseret kan man uforbindende blive skrevet op, så er man sikret plads.

-- 
Med venlig hilsen

Mogens og Per Lorentsen

Lorentsens Vinforsyning ApS
Erik Menveds vej 20
8400 Ebeltoft
CVR: 28891288

E-mail: post@lorentsens-vin.dk
Telefon: 86343772

Du modtager denne e-mail fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Var det en fejl eller er du ikke længere interesseret, så afmeld nyhedsbrevet her.

Email Marketing Powered by Mailchimp