Copy

Flot vue ned over Saint-Emilion i Bordeaux med vinmarker hele vejen rundt om den smukke middelalderby. Her kommer vi forbi på vores vinrejse til Bordeaux i juni 2020.

Nyhedsbrev: September 2019


Ebeltoft Vinfestival
Vi er ved at lægge sidste hånd på den årlige begivenhed, som bliver nummer 27 i rækken. Det bliver i år fra torsdag d. 31.10 – søndag d. 3.11.

Vi arrangerer et mad-og-vin arrangement fredag d. 1.11. på Restaurant Stockfleth med vinene fra Compagnie Benjamin de Rothschild. Vi får besøg af Charles Lemoine fra firmaet, der vil præsentere vinene til menuen. Vi har agenturet i Danmark for deres vine fra Sydafrika – New Zealand – Argentina og flere af deres vingårde i Bordeaux, så det er kun et spørgsmål om at begrænse sig. Nærmere oplysninger omkring arrangementet kommer senere.

Lørdag bliver som sædvanligt med vinsmagning på vores lager, hvor vi vil sammensætte et spændende sortiment, også af eksklusive vine, der kan smages for et beskedent beløb. Her vil også være mulighed for at møde Charles, og måske ikke mindst smage nogle af deres vine.

Nøjagtigt program for hele Ebeltoft Vinfestival 2019 kommer senere.

Bordeaux aften
I samarbejde med Maison Ginestet og Restaurant Stockfleth har vi fornøjelsen at kunne invitere til en fantastisk flot winemaskers dinner onsdag d. 2 oktober kl. 18,30 på restaurant Stockfleth i Ebeltoft.

Vi får besøg af Larissa van Gisteren fra Maison Ginestet, der vil præsentere nogle af deres Cru Classé vine til en udsøgt 5-retters menu med tilhørende 5 vine. Maison Ginestet er bla. ejer af Chateau Gruaud Larose 2. cru slottet fra Saint Julien og Chateau Broustet 2. cru slottet fra Sauternes. Vi vil få mulighed for at smage disse vine sammen med yderligere top Bordeaux-vine.

Når vi nærmer os lidt mere, vil vi oplyse om hele vin/menu programmet, da menuen vil blive sæsonbestemt. Pris pr. person kr. 895. Tilmelding til Restaurant Stockfleth på tlf. 31 70 94 62

Facebook
Bliv venner med os, så bliver du opdateret, også med billeder fra vores arrangementer og rejser.

Vinrejser
Programmet for vores Bordeaux-rejse er kommet på vores website. Her har vi igennem vores tætte bånd til området fået arrangeret nogle meget spændende slotsbesøg. Se hele programmet for Bordeaux-vinrejsen.

Rejsen bliver med bus og såfremt man ønsker at flyve, vil det være muligt. Det vil naturligvis være med Kaj Clausen fra Clausens busser, og det giver jer den mulighed, at I kan købe og få noget vin med hjem. Hurtig tilmelding er tilrådelig, da vi kun har et begrænset antal pladser. Bemærk: Klima venlig rejse!!! :-)
 

-- 
Med venlig hilsen

Mogens og Per Lorentsen

Lorentsens Vinforsyning ApS
Erik Menveds vej 20
8400 Ebeltoft
CVR: 28891288

E-mail: post@lorentsens-vin.dk
Telefon: 86343772

Du modtager denne e-mail fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Var det en fejl eller er du ikke længere interesseret, så afmeld nyhedsbrevet her.

Email Marketing Powered by Mailchimp