Billede fra Clos Malverne vingården i Sydafrika, som vi netop har besøgt. Både mad og vin er formidabel.
Nyhedsbrev: Februar 2019
Vi er i øjeblikket i gang med at se på, hvilke nyheder vi skal have ind i vores sortiment i det nye år. Dette medfører en del smagninger, samt benhård udvælgelse for at få en tilfredsstillende kvalitet - men hvad gør man ikke for sine kunder. Vores hårde arbejde vil udmønte sig i flere nye agenturer fra bl.a. Italien, Spanien og Sydafrika. Mere herom senere når aftalerne er faldet på plads.
Vi ønsker alle vores kunder en god vinterferie og skulle vejen gå forbi Ebeltoft, er I meget velkommen til at besøge os i forretningen.
Nyhed Website
Som noget nyt præsenterer vi hver måned 3 vine med en kort beskrivelse, der er vores bud på vine der passer godt til årstiden. Følg det hver måned og bliv inspireret. Læs anbefalingerne til februar her.
Facebook og Instagram
Bliv ven med os på Facebook og hold dig orienteret om vores arrangementer og aktiviteter. Vi er også kommet med på Instagram, hvor vi løbende deler lidt billeder fra hverdagen som vinhandler.
Vinklub
Vi omdeler næste vinpakker på Fyn/Sjælland i uge 10 og i Jylland i uge 11. Skal du være med i klubben, så kan du tilmelde dig her.
Tilbud
I forbindelse med omdeling af vores vinklub-vinpakker har vi flg. specialtilbud:
- 6 fl. Domaine Les Argelas 2015 Côtes du Rhône til kr. 450,- incl. levering.
Lavet på Grenache og Syrah druerne. Intens duft af mørke bær. Charmerende og rund med bløde tanniner, med en dejlig let krydret varm afslutning. Fra superårgangen 2015. Skriv til os, hvis du vil have en kasse eller to.
Vinrejser
- Rhône (maj 2019): Vi har kun enkelte pladser tilbage, så det er med at slå til nu.
- Vinhøstrejsen (uge 41): Opdateret program kan ses på vores website.
- Sydafrika (2021): Der er lang tid til, men vi har allerede en del skrevet og til rejsen, så den forventes hurtigt at blive udsolgt. Er man interesseret kan man uforbindende blive skrevet op, så er man sikret plads.
--
Med venlig hilsen
Mogens og Per Lorentsen

|