Copy
Se mailen i din browser
Katastrofale fald i søgningen mod uddannelserne til sygeplejerske og pædagog

I dag kl. 12 udløb fristen for at søge en videregående uddannelse via kvote 1. Antallet af 1. prioritetsansøgninger til professionshøjskolerne er faldet med 20 pct. sammenlignet med sidste år. Og zoomes der ind på uddannelserne på landets professionshøjskoler hæfter Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler, sig særligt ved et markant fald i søgningen mod uddannelserne til sygeplejerske og pædagog på henholdsvis 28 og 19 procent i forhold til sidste år.

- Det er en katastrofe og slet ikke, som jeg håbede. Vi må knokle på for vende udviklingen, for jeg tror stadig på, at unge gerne vil være fx pædagoger og sygeplejersker. Det er meningsfulde fag, hvor man får mulighed for at bruge sin viden til at gå ud og gøre en positiv forskel for andre mennesker, siger Camilla Wang.

Den faldende søgning er, ifølge Camilla Wang, et alvorligt samfundsproblem med store konsekvenser for velfærdssamfundet, fordi hospitaler og børnehaver ikke kan ansætte nok dygtige og uddannede pædagoger og sygeplejersker.

Heldigvis mærker Camilla Wang en stor vilje hos politikere, faglige organisationer, kommuner og regioner til at vende udviklingen. Og hun er klar til at tage sin del af ansvaret.

Læs nyhed her
Danske Professionshøjskoler på Twitter
Facebook
LinkedIn
Copyright © 2022 Danske Professionshøjskoler All rights reserved.
www.danskeprofessionshøjskoler.dk

Skriv til os:
info@dkprof.dk

Her kan du opdatere dine oplysninger og afmelde dit abonnement