Copy
Danske Professionshøjskoler - Nyhedsbrev februar 2016
Kan du ikke læse mailen, klik her
Ny prioritering af investeringer i uddannelse

En omlægning af dansk SU til en norsk model vil kunne frigive op til 1 mia. kr. årligt til investeringer i uddannelse alene i professionshøjskole-sektoren. Penge der kan bruges på et markant løft af kvaliteten af undervisning og praktik

I Danmark bruges årligt 15,2 mia. kr. på SU til studerende på videregående uddannelser og 15,4 mia. kr. på uddannelserne i form af tilskud til uddannelsesinstitutionerne. Et sådant størrelsesforhold mellem udgifter til SU og uddannelse ses ikke tilsvarende noget sted i verden. De nye besparelser med finansloven for 2016 betyder imidlertid, at udgifter til SU er på vej til at overhale de direkte investeringer i undervisningen på uddannelserne. Samtidig viser tænketanken DEA i et notat fra december 2015, at det danske SU-system er det mest generøse selv blandt de nordiske broderlande. Spørgsmålet er derfor, om tiden er inde til at overveje, om balancen mellem udgiften til SU og investering i uddannelsernes undervisning, vejledning og praktik er blevet forrykket?

Læs debatindlæg om SU
Læs notat om ny prioritering af uddannelse
Læs artikel i Politiken
Hf er en god investering i fremtiden

I disse måneder afventes regeringens udspil til en revision af gymnasieuddannelserne. Håbet er, at regeringens udspil fremtidssikrer hf-uddannelsen, så den sammen med de treårige gymnasieuddannelser bidrager til, at så mange unge som muligt kvalificerer sig til en videregående uddannelse og efterfølgende til arbejdsmarkedet

Danske Professionshøjskoler anbefaler sammen med Danske Gymnasier, at politikerne i en kommende reform af uddannelsessystemet husker hf’s afgørende rolle først og fremmest som studieforberedende uddannelse, men også som en uddannelse, der motiverer og løfter de unge, der var i farezonen for at ende helt uden uddannelse.
 
Debat: Derfor bør vi bevare hf
Mindre frafald og brug for flere ansøgere
 
Den nye læreruddannelse fra 2013 har efter hensigten mindsket frafaldet, men der er stadig brug for flere ansøgere
 
Ifølge tal fra Uddannelses-og Forskningsministeriet faldt antallet af lærerstuderende, som afbrød deres uddannelse i løbet af det første studieår med to procentpoint. På den anden årgang med ny læreruddannelse som begyndte i august 2014, var frafaldet igen mindre. 352 personer på landsplan, svarende til 13 procent af de studerende, stoppede i studieåret 2014 – 15, mod 15 procent året før.
 
Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er en udfordring at få flere ind på læreruddannelsen efter nogle år med faldende optag. Antallet af studerende steg igen sidste år, hvilket er en udvikling vi håber fortsætter, ikke mindst i forhold til den aktuelle debat om lærermangel i folkeskolen.
Konference om uddannelse, viden og vækst


Formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, uddannelses- og forskningsminister
Esben Lunde Larsen og formand for formandskollegiet, Carsten Koch til Danske
Professionshøjskolers konference på Nationalmuseet
.

 
Der var bred enighed om vigtigheden af godt samarbejde og en klar arbejdsdeling om forskning til Danske Professionshøjskoler konference om uddannelse og ny videns rolle for udvikling og vækst

Uddannelse og ny viden er afgørende for udvikling og vækst i hele Danmark, og professionshøjskolerne har med deres tætte samarbejde med professionerne en særlig position i forhold til at imødekomme konkrete udfordringer fra praksis. Derfor er det relevant at se på, hvordan uddannelse og anvendelsesorienteret forskning fra professionshøjskoler og andre viden-institutioner bedst bidrager til vækst og udvikling. Det var baggrunden for, at Danske Professionshøjskoler torsdag den 21. januar på Nationalmuseet afholdt en konference målrettet sektorens eksterne samarbejdspartnere. Overskriften var uddannelse, viden og vækst.
 
Læs nyhed om konferencen
Se billedeserie fra konferencen
Se PP fra oplægsholdere, taler, foto mv. på www.uc-dk.dk/konference
Indspil til indretning af nyt bevillingssystem

Danske Professionshøjskoler lægger vægt på, at et bevillingssystem giver rum og muligheder for intern omfordeling og respekterer de selvejende institutioners dispositionsret

Det nuværende taxametersystem for de videregående uddannelser er baseret på en blanding af objektive beregningsgrundlag, politiske prioriteringer, historiske forhold og tekniske reguleringer. Dertil kommer, at systemet er bygget op om en institutionsstruktur med institutioner for hver uddan-nelse, fra før professionshøjskolerne blev en realitet. Så det er velkomment, at bevillingssystemet nu gennemgås. Et nyt system bør fortsat bygge på objektive kriterier og være et enkelt transparent system, der skal ses i sammenhæng med øvrige styringssystemer. Et nyt bevillingssystem bør desuden tilgodese kvalitet, beskæftigelse og regional tilstedeværelse.

Læs indspil til nyt bevillingssystem (PDF)
Bekæmp dobbeltstyring

Vores videregående uddannelser drives for samfundet for offentlige midler, og derfor er det helt legitimt, at der er gennemsigtighed om, hvordan institutionerne forvalter opgaven

Professionshøjskolerne er helt på det rene med, at politikerne og offentligheden skal have mulighed for at følge med i, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner forvalter de offentlige midler, samfundet stiller til rådighed til at løse en række opgaver inden for uddannelse, forskning og udvikling. Derfor er det helt nødvendigt med systemer, der skal sikre at kvaliteten er i orden og at midler forvaltes korrekt og anvendes effektivt.

Det er professionshøjskolernes opfattelse, at der i dag bruges flere ressourcer end nødvendigt på kontrolsystemer, som til en hvis grad overlapper hinanden. Derfor vil vi slå et slag for en samlet, kritisk gennemgang af de forskellige kontrolsystemer, uddannelsessektoren udsættes for.

Læs debatindlæg om dobbeltstyring
Høringssvar og udpegninger
 
Danske Professionshøjskoler udarbejder og koordinerer sektorens fælles høringssvar og udpegninger til ministerier, myndigheder, institutioner med videre. De fælles høringssvar og udpegninger udarbejdes på baggrund af input fra professionshøjskolerne og Medie- og Journalisthøjskolen.
 

Se de seneste fælles høringssvar her:
 
22-02-2016  
   
03-02-2016
   
29-01-2016
   
08-01-2016
   
08-01-2016
   
08-01-2016
   
08-01-2016



Se de seneste fælles udpegninger her
 
03-02-2016  
                    
03-02-2016



Se flere Høringssvar fra Danske Professionshøjskoler  

Se alle høringssvar på høringsportalen.dk 
Share
Tweet
Forward
+1
Share
FAKTA OM DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER   

Danske Professionshøjskoler er en interesseorganisation for de syv danske professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen København. Danske Professionshøjskoler er også det forum, hvor medlemsinstitutionerne kan tage fælles initiativer, drøfte fælles problemstillinger og repræsentere sig samlet i forhold til samarbejdspartnere, aftagere, politikere, ministerier mv.

Danske Professionshøjskolers medlemmer uddanner til både den private og offentlige sektor i alle dele af landet. Professionshøjskolerne står for godt en tredjedel af optaget og af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. Medlemmerne har de tre største videregående uddannelser i Danmark og uddanner til de meget store professioner og erhverv, som udgør et fundament for nuværende og kommende borgeres velfærd, innovationsevne og vækstkapacitet.


Nyhedsbrevet er udarbejdet af:
Kommunikationschef David Erichsen de@uc-dk.dk,  tlf. 31 40 99 85

Kommunikationsmedarbejder Christian Noer Snorgaard cns@uc-dk.dk, tlf. 21 26 86 35

Afmeld nyhedsbrev
          Danske Professionshøjskoler                 Ny Vestergade 17, st.tv.                   1471 København K
          Telefon: 3338 2200                                 E-mail: uc-dk@uc-dk.dk                    Hjemmeside: www.uc-dk.dk