Copy
Naturpark Lillebælt nyhedsbrev nr. 2
View this email in your browser

295.000 kr. fra Friluftsrådet og Nordea-fonden til Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt har fået 295.000 kr. fra Friluftsrådet og Nordea-fonden. Pengene skal bruges til at indsamle viden om alt det, der gemmer sig under havoverfladen. Projektet vil derfor bidrage til en bedre forståelse, beskyttelse og forvaltning af Lillebælt, og vil derudover betyde, at borgere og turister vil få en mere spændende formidling om Lillebælt. Derfor vil projektet også tiltrække flere turister til området, fordi vi nu kan tilbyde flere helt unikke oplevelser. Læs mere om projektet her.

Naturpark Lillebælt har fundet sit logo!

Et logo, der repræsenterer og rummer alt det, som Naturpark Lillebælt står for. Det var opgaven, som Langkjær Art Design blev stillet - og som de har løst til vores store tilfredshed. Læs om tankerne bag logoet her

Ansøgning til Villum fonden og Velux fonden

Naturpark Lillebælts sekretariat søger Villum fonden og Velux fonden om støtte til et stort udviklingsprojekt. De to fonde beslutter i maj hvilke projekter, der går videre til 2. ansøgningsrunde, hvorefter det bliver endeligt afgjort, om projektet bliver finansieret. Læs mere om projektet her.

Kom til Event den 16. og 17. maj om Lillebælts hemmeligheder

”Oplevelser og aktiviteter for hele familien” er ingredienserne i to sjove, spændende og lærerige dage ved Lillebælt, som Bælternes Fiskeriforening, WWF og Naturpark Lillebælt afholder. Blandt deltagerne er Peter Knudsen fra WWF (kendt fra Store Nørd). Sæt kryds i kalenderen og læs mere om eventen her

Forårstur til Hulskov

Den 19. maj kan du komme med på en særlig forårstur i Hulskov, hvor der er rig mulighed for at opleve forårsfloret i al sin pragt. Bent Vestergaard Petersen og Jesper Ratjen fra Kolding Kommune er turledere og vil give dig en dejlig start på foråret.
Du kan læse mere om turen på KulturNaut, hvor du også kan finde mange andre spændende ture rundt om i Naturpark Lillebælt. Turen til Hulskov afholdes af Kolding Kommune.

Søg penge til natur- og friluftsprojekter

Har du lyst til at hjælpe naturen? Eller har du en god ide til at forbedre adgangen til naturen? Så er der godt nyt! Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner har nemlig hver afsat en pulje penge, som bliver uddelt til nye naturforbedrende projekter og bedre friluftsfaciliteter blandt andet inden for Naturpark Lillebælts område.
Du kan eksempelvis søge penge til naturforbedrende projekter som omhandler rydning af træer, opsætning af hegn eller forbedring af vandløb.  Af friluftsprojekter kan du eksempelvis søge penge til etablering af stier, lejrpladser eller fugle- og udsigtstårne. Læs mere her.

Indvielse af nye stenrev i Naturpark Lillebælt

Den 26. marts blev to nye dykkerstenrev i Lillebælt indviet i Middelfart. De to stenrev ligger ved dykkerklubben og ved Søbadet i Middelfart, som allerede er to populære dykkerspots. Den fascinerende verden af dyr og planter omkring stenrevene kan både opleves af snorkeldykkere og dykkere med flaske. Læs mere om indvielsen og om de to stenrev.

Kom til Skovens Dag på Trelde Næs 

Den 10. maj holder Fredericia Kommune Skovens Dag på Trelde Næs fra 13.00 – 17.00. Alle interesserede inviteres i den forbindelse til  fernisering af en ny udstilling i Trelde Naturcenter, som handler om geologien ved Trelde Klint og om den spændende kulturhistorie, som har udspillet sig på Trelde Næs.
Geologisk set er kystlandskabet omkring Trelde Næs i særklasse. Her er den udflydende kyststrækning med plastisk ler mod Lillebælt og interessante jordlag i Trelde Klint. I udstillingen kan du også læse om de to historiske personer - Ane Ryholt og Harald Plum – som gennem 100 år har været med til at sætte deres præg på Trelde Næs historie. Udstillingen kan ses alle dage fra solopgang til solnedgang. Trelde Naturcenter er ét af de lokale informationscentre i Naturpark Lillebælt, som fortæller om natur og kulturhistorien i naturparken.
 
Copyright © 2015 Naturpark Lillebælt, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp