Copy
Naturpark Lillebælt nyhedsbrev Juni 2015
View this email in your browser

Aktiviteter i Lillebælt i sommerferien

Nyd naturen med sejlskib fra Hejlsminde, tag børnene med på krabbetur på Føns Strand eller klap en fisk ved Trelde Næs. Overalt i Naturpark Lillebælt er der spændende aktiviteter som vil give dig ny viden og fantastiske oplevelser i sommerferien. Læs mere her.

Nyt naturcenter på Østerstrand Fredericia

I det tidligere ishus på Østerstrand i Fredericia har pædagogstuderende fra seminariet i Kolding i samarbejde med vores naturvejleder  og en lokal lystfisker indrettet et nyt naturcenter. Læs mere om naturcentret og om adgang til centret her.

Tag med på strandsafari i Kolding

Vidste du, at krabben har hele to tissemænd, og at rejer kun kan vokse sig større ved at smide skelettet? Tag med på strandsafari i Kolding og bliv klogere på dyrelivet på det lave vand i første uge af skolernes sommerferie. Læs mere her.

Oplev naturen (langt) over og under overfladen i Lillebælt  

Bridgewalking, undervandsstier og shelters. Læs om de nye muligheder for at få unikke naturoplevelser ved Søbadet på Hindsgavlhalvøen her.

Kom med dine forslag til Naturpark Lillebælt

Fra den 18. juni og frem til den 18. august 2015 kan du komme med  ideer og forslag til kommuneplantillæg for Naturpark Lillebælt. Vi er meget interesserede i at høre din mening og dine forslag til, hvordan vi kan udvikle Lillbælt-området, så der er god balance mellem benyttelse og beskyttelse af det helt unikke landskab. Læs mere.
 

Studerende undersøger Naturpark Lillebælts helt særlige strømforhold

Den 24. og 25. juni var Aurora, Aarhus Universitets forskningsskib, på besøg i Lillebælt. Havstrømmene i Lillebælt er nemlig helt unikke og har betydning for livet i havet. Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har derfor etableret et tæt samarbejde med Naturpark Lillebælt om et projekt, hvis formål blandt andet er at øge interessen for de spændende naturforhold i Lillebælt, lave naturforbedrende tiltag samt skabe et bæredygtigt fiskeri. Læs mere om det spændende projekt her.

Succesfyldt weekendarrangement ved Lillebælt

Stort fremmøde og engagement fra omkring 300 besøgende i maj ved arrangementet ”Lillebælts hemmeligheder”, som blandt andet havde besøg af Store Nørd Peter Skødt Knudsen og hans kollegaer fra WWF, der introducerede til snorkeldykning. Se billeder og læs mere om arrangementet her.
 

Politiet holder også øje med ræs på vandet i Naturpark Lillebælt

- Sejlads med vandscootere og jetski kan være forbundet med livsfare, hvis man ikke tænker sig om. Og de larmende motorer og den høje fart kan også være til stor gene for dyrelivet i kystområderne, siger politiinspektør Johnny Schou. Der er derfor områder, hvor det er helt forbudt at sejle med vandscootere og jetski. Det gælder langs de kommunale badestrande og særligt sårbare naturområder. Se interaktivt kort og læs sejladsreglementet på www.politi.dk/fyn.
 

Ingen støtte fra Villum Fonden og Velux Fonden denne gang

Det blev desværre et afslag på ansøgningen om støtte til et stort udviklingsprojekt af bæredygtig bæltfiskeri, formidling og retablering af tidligere stenrev. Sekretariatet fortsætter dog samarbejdet med partnerne om projektide og fundraising. Læs tidligere nyhed og ansøgning her.
 
 
Copyright © 2015 Destination Lillebælt, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp