Copy
Use this area to offer a short preview of your email's content.
View this email in your browser

NYHEDSBREV# 10, 2014

 

Klubbens økonomi

Likviditeten i klubben var presset henover sommeren, men takket være medlemslån på ikke mindre end kr. 365.000 klarede vi os igennem. Mange tak til alle de medlemmer, som har støttet klubben med et medlemslån, uden jer havde vi haft problemer. Økonomien tegner nu lysere og vi forventer overskud i de kommende måneder.

FILM AFTEN “Valley Uprising” 

For 9. gang turnerer Reel rock!! Det var i Yosemite det altsammen startede. I 60’erne. Klatrere, der levede og åndede kun for at klatre de store klipper. Om årene i Yosemite har Lynn Hill sagt: “Climbing was one of the few things in life that allowed us to escape the trappings of materialism, commercialism, and reliance on the artificial constructs of modern society.” De levede i kanten af samfundet, ofte ludfattige, og de skabte klatrehistorie uden at vide det.  Filmen Valley Uprising har været 7 år undervejs og er en hyldest til Yosemite Valley og 5 årtiers epokegørende klatring dér. 

 

Vi viser filmen fredag d. 17. oktober kl. 20:00. Bagefter er der selvfølgelig afterparty med øl, drinks, musik og god klatrekarma! 

 

Billetter koster kr. 100,- og kan købes i cafeen i B&W eller via netportalen Billetto (+ kr. 5,- i gebyr) https://billetto.dk/reelrock. Af samme årsag lukker hallen denne dag for klatring kl. 19:30.

 

Se traileren og bliv bidt af big wall på http://www.reel-rock.eu/en/

 

Tilmeld dig også eventet på facebook: https://www.facebook.com/events/345401285621871/

 

Julekoncert i B&W d. 13. december

Fra kl. 19:00 denne Luciaaften kan du garanteret prøve noget nyt!! Klatre til klassisk musik! Akademisk  kor opfører Messias, Händels smukke klassiker fra år 1741. Vil du hellere have pladser og nyde sangen siddende, så kan billetter købes til kr. 125,-

 

Nordiske juniormesterskaber i ruteklatring 

Sæt allerede NU kryds i kalenderen i weekenden d. 6.-7. december, hvor klubben for 3. gang i år er vært for et stort mesterskab. Nu er det Nordisk Mesterskab i ruteklatring for juniorer. Der bliver brug for mange hænder til både at heppe og hjælpe til! 

 

Samtidig skal der lyde en STOR tak til alle dem, der gav en frivillig hjælpende hånd til det netop veloverståede senior DM.

 

Deltagere til repræsentantskabsmøde i Dansk Klatreforbund

Forbundet holder repræsentantskabsmøde d. 22. november. Udover én deltager fra bestyrelsen, sender vi yderligere en deltager afsted. Forbundsbestyrelsen lægger op til  store ændringer i kontingentsatser og stemmefordeling, som betyder, at de store klubbers kontingent til forbundet vil blive en hel del højere end det er i dag. Til gengæld foreslås det, at vi får flere stemmer til repræsentantskabsmødet. Andre vigtige diskussionsemner i år er politik for udvikling af klatringen på Bornholm, politik for elitesatsning og konkurrencepolitik. 

 

Vil du være med til at diskutere de store linier på forbundets repræsentantskabsmøde, så kontakt Bo Thomsen (bestyrelsesmedlem) på Bo@dbkk.dk 

 

Netværksklatring - torsdage kl. 19:00

Kiksede den ugentlige klatreaftale? Er din faste makker taget på (klatre)ferie uden dig? Eller vil du bare gerne lære nogle flere sjove klatrere at kende, som du kan lave endnu flere gode klatreaftaler med? 

 

Så er redningen her! Fra torsdag d. 4. oktober starter vi konceptet netværksklatring op, hvor man bare kan møde op til fælles opvarmning kl. 19:00, og så finder man sammen ud af, hvad man har lyst til at klatre. Alle er velkomne uanset køn, alder, højde, drøjde, abeindeks, biceps og crimpstyrke..

 

Vi mødes på madrassen ved systembouldervæggen foran porten. Margrethe møder op de første par gange, men planen er, at holdet på sigt skal kunne køre af sig selv og drives frem af andre engagerede netværksklatrere. Vil du være med som tovholder? Så Skriv til margrethe@dbkk.dk

 

Nye ruter i hallen

Der har været gang i rutebygningen i september måned. På mezzaninen er der bygget ca 17 ruter på  gavlsiden og efter DM er der kommet ca. 23 nye ruter på worldcupvæggen. Udskiftningen af ruter på Mezzaninens langside fortsætter til november. Det er rutebyggerudvalget, som koordinerer byggeriet, og du kan sagtens være med. Kontakt rutebyg@blocs-walls.dk eller grib fat i Rune Bennike i hallen. 

 

Årets julefrokost kalder

Vil du være med til at arrangere årets JULEFROKOST eller andre sociale arrangementer i løbet af året? Så meld dig under festudvalgets faner på festudvalg@blocs-walls.dk :)

 

Du kan også kontakte Margrethe til en uformel snak en dag i hallen. Vi holder opstartsmøde i løbet af oktober.

 

Uden et festudvalg, ingen julefrokost … Og det ville virkelig være en skam!!!

 

Hjertestarter

Trygfonden har sponsoreret en hjertestarter til klubben. Den hænger udenfor bygningen - 5 meter til højre for hovedindgangen, som på billedet nedenfor. Find en folder i caféen og find ud af, hvordan du bruger den -  før uheldet er ude!


 

Nyhedsbreve

Her kan du læse tidligere nyhedsbreve:

http://www.dbkk.dk/forum/showthread.php?6020-Nyhedsbreve

 

Nyttige links

DBKK’s hjemmeside: www.dbkk.dk

DBKK på facebook: https://www.facebook.com/groups/11710080647/

Blocs-Walls: www.blocs-walls.dk

Blocs-Walls på facebook: https://www.facebook.com/koebenhavnsklatrecenter

Søger du en klatremakker i hallen: https://www.facebook.com/groups/166025556926978

Forum for traditionelklatring: https://www.facebook.com/groups/159747337496052/

Netværk for klatrekvinder: https://www.facebook.com/groups/dollsonwalls/

Dansk Klatreforbund: www.klatreforbund.dk

Copyright © 2014 DBKK, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp