Copy
View this email in your browser

NYHEDSBREV #22 - august 2015

 

Velkommen hjem fra sommerferie! Der er allerede planlagt en masse aktiviteter i efteråret, så kom frisk og kickstart din klatresæson! 

 

  • Fødselsdagsfest 5. september - HUSK at købe billet!
  • B&W Cup #3 lørdag d. 12. september - totalboulderkonkurrence
  • Rutebyg og arbejdsdag lørdag d. 19. september fra kl. 11
  • Klubtur til Seglora d. 19. og 20. september
  • Mini-kursus fra inde til ude for deltagere på klubturen til Seglora
  • VKI - S3 genopfriskning søndag den 4. oktober 2015 kl.16-20 i B&W
  • Støvforurening i B&W - brug mindre løst kalk
  • Annoncehaj til bladet Klatring
  • Træner info-møde tirsdag den 1. september kl.19
  • Klatretræning for trænere
  • Bliv træner i B&W - kurser i efteråret 2015
  • Behov for flere begyndertrænere
  • REEL ROCK 10 - fredag d. 23. oktober kl. 20
  • B&W Cup #4 lørdag d. 7. november - Totalrutekonkurrence
  • Midnight boulder fredag d. 3. oktober og 29. november
  • Studiemedlemsskaber og gyldigt studiekort!!!
  • Nye Yogahold

 

Fødselsdagsfest 5. september - HUSK at købe billet!

B&W har nu har dørene åbne for glade klatrere i snart 2 år - og det skal fejres!

Der er sjove klatrekonkurrencer for makkerpar med gode præmier fra kl. 16. Derefter tænder vi tænder op i grillen fra kl. 18, sørger for kolde øl og drinks til billige priser, svedig musik og underholdende indslag. DU står for at medbringe din EGEN mad, god klatrekarma og ikke mindst lækre dansemoves! Meld dig også megte gerne til at stå i bar eller sætte op. 

https://docs.google.com/spreadsheets/d/17bQcIGatGbJqC3ecXIg6G7yHzB3Ri8O1HDFdnEK83VA/edit#gid=0. Billetter kan købes til 80 kr. i cafeen i B&W eller på Billetto (ekskl. 6 kr. i gebyr). Indgang i døren koster 100 kr.

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/1615622315365680/ 

Billetto: https://billetto.dk/da/events/foedselsdagsfest-i-bw 

 

B&W Cup #3 lørdag d. 12. september - totalboulderkonkurrence

Endnu en gang blænder vi op for et brag af en boulderkonkurrence i B&W. Det koster 150 kr., men så er der også mulighed for at vinde fede præmier! Tilmeld dig SENEST d. 6. september på forbundets hjemmeside: http://klatreforbund.dk/event/bw-cup-3/ 

 

Rutebyg og arbejdsdag lørdag d. 19. september fra kl. 11

Det er endnu en gang blevet tid til en hyggelig kombineret rutebyg- og arbejdsdag. Kom og hjælp dine søde klubkammerater med at bygge nye ruter på mezzaninen eller lave praktiske ting, som gør vores klub til et endnu bedre sted at være! Vi byder selvfølgeligt på god forplejning som tak for hjælpen :)

https://www.facebook.com/events/1651906281694791/ 

 

Klubtur til Seglora d. 19. og 20. september

Nu har du muligheden for at tage på tur med din klub uanset om du ikke har prøvet det før eller gjort det en masse - Seglora i Sverige er et superfedt klatrested med en hyggelig primitiv teltplads i skoven til overnatning. Vi satser på at fordele os i hinandens biler og køre op tidligt lørdag morgen den 19. september.

Tilmeld dig på Blocs & Walls hjemmeside http://blocs-walls.dk/book-nu!/segloratur2015/

Turleder: Hanne Ravn, hanneravn@gmail.com og Kari Kærn, kaernkari@gmail.com

 

Hvis du ikke har været på klipper før og ikke har lavet fx en “fransk ombinding” er kurset nedenfor en forudsætning for at deltage på turen.

 

Mini-kursus fra inde til ude for deltagere på klubturen til Seglora

Torsdag d. 17 september kl.17 til 20 i B&W i multifunktionsrummet – introduktion til klubtur og klatring på klipper – fransk ombinding gennemgås og øves.

 

VKI - S3 genopfriskning søndag den 4. oktober 2015 kl.16-20 i B&W

For alle jer som er uddannet VKI eller har S3 - Kom og vær med til ved fælles hjælp, at gennemgå pensummet så det ikke går i glemmebogen - herunder retræte fra rute, redning, forbi knude på reb, afbinding af bremsen, gå på reb ovs. - medbring diverse udstyr selv.

Initiativtager: Kari Kærn

 

Støvforurening i B&W - brug mindre løst kalk

Kalk og klatring hænger for mange uløseligt sammen. Men et højt indhold af kalkstøv i luften kan være give et dårligt indeklima, særligt for folk med luftvejsproblemer. Vi vil derfor gerne henstille til, at medlemmerne begrænser brugen af løst kalk og i stedet anvender flydende kalk eller kalkbolde. 

 

Annoncehaj til bladet Klatring

Gode kræfter pønser på at genoplive vores klubblad Klatring, og søger i den forbindelse en haj til at sælge annoncer! Har du lyst til at hjælpe med dette? Så skriv til Camilla Hylleberg på macalli@mac.com. Skriv også meget gerne, hvis du har lyst til at bidrage med artikler, interviews mv. Se tidligere numre på DBKK’s hjemmeside

http://dbkk.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=13&Itemid=35 

 

Træner info-møde tirsdag den 1. september kl.19

TI-udvalget holder informationsmøde – vi fortæller om mulighederne for at blive træner i klubben. Der vil være spørgsmål og diskussion for interesserede fra kl 19.00 til kl.19.45.

Hvis ikke du allerede er på blocs & Walls trænerliste kan du skrive til ti-udvalg@gmail.com, og blive sat på listen – skriv navn, telefonnummer og E-mail – og evt. ønsker for hold du kunne tænke dig at træne.

 

Klatretræning for trænere

Når ovenstående møde er forbi kl.19.45 fortsætter vi - Klatretræning for trænere. Et initiativ hvor alle trænere og hjælpetrænere,  har mulighed for at mødes og træne sammen en gang om måneden. Kom og bak op om initiativet, hvis du syntes det skal fortsætte (Kari). 

 

Bliv træner i B&W - kurser i efteråret 2015

I løbet af efteråret 2015 udbyder vi  - i samarbejde med Klatreforbundet - et Træner 1 forløb for kommende interesserede trænere i klubben: http://klatreforbund.dk/traener-1/ 

Tilmelding via forbundet:  http://klatreforbund.dk/kalender/2015-11/

 

Kontakt holdkoordinatorerne for de enkelte holdtyper for info om, hvilke hold der kører pt og hvilke fungerende trænere, man kan kontakte: http://www.blocs-walls.dk/medlemstilbud/traenerinstruktoer/

 

Behov for flere begyndertrænere

Vi er i klubben i den heldige situation, at rigtigt mange søger pladser på vores begynderhold her efter sommerferien, og vi står akut og mangle trænere. Kontakt gerne Jasper Lorenzten (jaspermann@yahoo.com)  hvis du kunne være interesseret i at tage et hold.

 

REEL ROCK 10 - fredag d. 23. oktober kl. 20

Gå ikke glip af årets klatrefilm i B&W, som i år er en perlerække af film om blandt andet Fitz Roy traversen af Tommy Caldwell og Alex Honnold (årets alpine bedrift) en film om High ball bouldering og meget andet godt (se hele programmet på http://reelrocktour.com/films/). Billetter kan snart købes i cafeen eller over Billetto. 

 

B&W Cup #4 lørdag d. 7. november - Totalrutekonkurrence

Er du mere til reb end til boulder, kan du glæde dig til den sidste konkurrence i dette års B&W cup. Tilmelding åbner senere på efteråret.

 

Midnight boulder fredag d. 3. oktober og 29. november

Sæt allerede nu X i kalenderen, så du ikke går glip af dette efterårs midnight boulders!

 

Studiemedlemsskaber og gyldigt studiekort!!!

Har du haft studiemedlemskab siden sidste år (2014) SÅ ER DET NU TID TIL AT VISE STUDIEKORT IGEN hvis du gerne vil have at medlemskabet skal fortsætte, så derfor kom forbi receptionen næste gang du er i B&W og medbring gyldigt studiekort hvorefter studierabatterne vil blive forlænget til 2016.

 

Nye Yogahold

Der er komme nye yogahold om mandagen; nu til både børn, begyndere og mere erfarne. http://blocs-walls.dk/medlemstilbud/yoga/

 

 

 

Subscribtion:
unsubscribe from this list    update subscription preferences