Copy
View this email in your browser

NYHEDSBREV #21 - juni 2015

 

Tag dine venner eller familie med i hallen i juli

Forventet god plads i hallen i højsommeren gør, at vi hele juli måned tilbyder alle medlemmer at tage venner eller familie med for 100 kr./person inklusiv leje af sko og sele (normalpris 180 kr.). Du er selv ansvarlig for sikring, men det er en oplagt mulighed for at introducere dem, der er tæt på dig, for din sport.

 

Klubbens økonomi

Dem, der har fulgt med i klubbens økonomi, ved, at vi har været igennem en hård tid. Nu er der endelig lys for enden af tunnelen, og vi har som håbet og lovet kunnet tilbagebetale de penge, som medlemmerne lånte klubben for et år siden. Mange tak for lån, I har været med til at redde klubben! 

Hen over vinter og foråret er der rigtig kommet gang i klubben, så der nu er positive månedsregnskaber. Sommeren står for døren med lavere indtægter i sigte og vi skylder fortsat ejendomsselskabet og banken et større beløb. På trods af dette forventer vi, at der fra efteråret er råd til at sende flere penge til vores frivillige udvalg, så vi kan få endnu flere gode aktiviteter og en endnu bedre klub.  

 

Stillingsopslag til ny caféansvarlig

Den nuværende cafeansvarlige, Ida, fortsætter sine studier til september. Stillingen er derfor ledig og vil blive slået op. Hvis du er interesseret eller kender nogen, der kunne tænkes at være det, så hold øje med opslaget på hjemmesiden, facebook, i hallen mv. Henvendelser kan rettes til Martin Harss (martin@dbkk.dk).

 

Klar til studiestart - hjælp med at uddele flyers!

B&W skal være klar til at modtage de mange nye studerende, der begynder et nyt liv i Københavnsområdet ifm. studiestarten i august/september. Arbejder eller læser du selv på en uddannelsesinstitution, og vil du være med til at sprede det glade budskab om klatring i B&W, så kontakt studiestartskoordinatoren Mark Matienzo, matienzo87@gmail.com.

 

Netværksklatring starter op igen efter sommerferien

Vi starter konceptet netværksklatring op igen efter sommerferien. Det er en fast dag om ugen, hvor man kan komme og klatre sammen med andre klubkammerater. Opstartsdato,  tidspunkt og koordinator følger!

 

Sikringshåndbog

Klubben ønsker at forbedre klatresikkerheden  og er derfor i gang med at skrive en håndbog til begyndere, som kan bruges som håndbog under og efter sikringskurserne. Den bliver tilgængelig elektronisk, så hold øje med hjemmesiden og facebook, hvis du er interesseret i at kigge med.

 

Hyggeboulder og grill lørdag d. 11. juli

Trygve Bechsgaard og Mads Jørgensen står for en hyggeboulderkonkurrence med GRILL lørdag d. 11. juni fra kl. 17. Vil du hjælpe med praktiske ting ifm. konkurrencen, så kontakt Cathrine (cathrine@dbkk.dk). Medhjælpere vil blive kompenseret ved fx aflønning, kaffekort e.lign. 

 

Sommertræf i Alagna Valsesia (Italien) i uge 29

Året sommertræf afholdes i år på sydsiden af Monte Rosa massivet på en campingplads i den lille landsby Alagna Valsesia i uge 29, dvs. fra d. 12.-19. juli. Kontakt turleder Niels Frederiksen (nielsfrederiksen1@gmail.com) eller se mere info på facebook-eventet, hvis du vil med! Tjek Sommertræf 2015

 

Bornholm on the Rocks  6.-9. august

Tag med til forbundets årlige klatrefestival på Bornholm den første weekend i august, hvor du kan deltage i en klatrekonkurrence på klipper samt være med til en række workshops med klatring og andre outdooraktiviteter. Tilmelding gennem forbundets hjemmeside:

Bornholm klatrefestival

Facebookgruppe: Bornholm On The Rocks   

 

B&W 2 års fødselsdagsfest 5. september - vil du hjælpe?

Vi planlægger fortsat at holde fødselsdagsfest lørdag d. 5. september - men festudvalget mangler medlemmer, da flere af de bærende kræfter har travlt med andet bestyrelsesarbejde! Kontakt formand@dbkk.dk, hvis du vil være med til at arrangere eventet - det vil blive værdsat! :)

 

B&W cup #3 

Den 12. september afholder vi endnu en totalboulderkonkurrence for både begyndere og eliten! Tilmelding åbner senere på sommeren gennem forbundets hjemmeside www.klatreforbund.dk.

 

REEL ROCK 10 - B&W fredag d. 23. oktober

B&W er igen i år vært for årets klatrefilm REEL ROCK 10. Sæt X i kalenderen til en forrygende filmaften i B&W! Billetter sættes til salg efter sommerferien.

 

Åbningstider i sommerferien

Bemærk, at vi ændrer åbningstiderne i sommerferieperioden uge 28-31 (mandag d. 6. juli - søndag d. 2. august) Vi holder åbent mellem kl. 13-22 på hverdage. Åbningstiden i weekenderne vil fortsat være kl. 10-20. Kokken er desuden sendt på sommerferie, så vi har ikke det store madudbud i juli måned. 

 

Bestyrelsen i Dansk Bjerg- og Klatreklub og klubbens ansatte i Blocs & Walls ønsker alle en forrygende, solrig og klippefyldt sommer!

 

Subscribtion:
unsubscribe from this list    update subscription preferences