Copy
Use this area to offer a short preview of your email's content.
View this email in your browser

NYHEDSBREV #9, 2014

 

HUSK at fornye dit årsmedlemskab 

I dag er det den 7. september og lige præcis et år siden, at vi sagde farvel til Sundholm og åbnede Blocs & Walls. (JA, der skal festes, se længere nede i nyhedsbrevet). Tegnede du årsmedlemskab i forbindelse med åbningen, så skal det fornyes nu. Samme dag, som dit medlemskab udløber, vil det ikke længere være muligt at køre kortet gennem scanneren i receptionen. Du kan fornye dit medlemskab i receptionen eller her: http://myeclub.dk/DANSK_BJERG_KLATREKLUB  Dit brugernavn er dit medlemsnummer, og de første 4 cifre i din fødselsdato er dit password.


NYT, NYT, NYT - Familierabat

Årets generalforsamling vedtog, at klubben skulle tilbyde medlemsrabat for familier. Ordningen er nu på plads og gælder fra 1. september. En familie består af 1 - 2 voksne og højest 4 børn. Læs mere her: http://blocs-walls.dk/info/familiemedlemsskab/


Godt nyt om Kullenhytten

I august indgik klubben en 5 årig aftale med Höganäs Kommun (Sverige) om, at vores hyttegrund bliver en del af Kullabergsleden, som er en afstikker til Skåneleden. Som modydelse betaler kommunen for et muldtoilet, et shelter, en vandledning og en faskine til rindende vand i sommerhalvåret (1 april- 30 oktober), samt for halvparten af el-tilslutningen.

 

Kommunen vil føre tilsyn med Kullenhytten én gang ugentligt i sommerhalvåret (1. april- 30. oktober) og to gange månedligt i vinterhalvåret (1. november – 31. marts), hvor de også tømmer de to nye skraldespande. Mindst en gang årligt tømmer de muldtoilettet, samt kompenserer for vandrernes forbrug af brænde.

 

Vi synes, det er en god aftale, og vi vil gerne bede jer alle tage pænt imod de vandrere, som overnatter ved vores hytte. Læs mere om vores hytte på Kullen her:

http://dbkk.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=21&Itemid=46

 


Senior DM og 1 års fødselsdagsfest

Den 20. september lægger B&W vægge, greb, ruter og god stemning til kåringen af Danmarks bedste ruteklatrere. Der er to kvalifikationsruter for damer og herrer. Kvalifikationerne starter ca. kl. 13 og finalerne ca. kl. 20. Du kan melde dig til konkurrencen på klatreforbundets hjemmeside – sidste tilmeldingsfrist 6. september.

 

Hallen har normale åbningstider under DM, men konkurrencen vil naturligvis lægge beslag på en del af hallen denne dag.

 

Efter DM er der party!! Klubben har nu været indehaver af den flotteste - hotteste hal i et begivenhedsrigt år. Følg med i forberedelserne, stil dine spørgsmål og deltag i planlægningen her: https://www.facebook.com/events/678379812240369/?fref=ts

 

Rutebyg og ruteoversigt

Efter Senior DM skal væggene igen have nye ruter i alle sværhedsgrader. Klubbens rutebygudvalg kører igen og  koordinerer byggeriet. Fra mandag den 8. september kan det kontaktes på: rutebyg@blocs-walls.dk . Vil du være med i udvalget og lægge strategier for arbejdet fremover, så skriv. Vil du bare gerne være med i klubbens korps af rutebyggere, så skriv også!!

 

Formanden har begået en ruteoversigt. Den kan du finde her: http://www.blocs-walls.dk/andre-medlemstilbud/ 

Den vil blive opdateret løbende, og vi vil gerne arbejde på at gøre den fælles og interaktiv.

 

Lift til hallen
Det er sjovt og lærerigt, men også hårdt at bygge ruter, og en lift gør utvivlsomt arbejdet nemmere. Derfor arbejdes der på, at vi får vores egen. Leje eller eje. En løsning vil formentlig findes indenfor en måned.

Det optiske tårn.

Fra åbningen af B&W har det været en drøm, at vi fik nogle ordentlige klublokaler i det Optiske tårn, hvor udsigten udover København, kan få én til at drømme sig ud i verden. Lokaler med plads til det HELE.  Det har bare ikke været muligt at renovere dem. Men, som skrevet før, så lysner det. Bestyrelsen forhandler med Elite Network Aps. om renovering og udlejning af det optiske tårn.

 

I den aftale indgår det, at vi kan bruge lokalerne til klubaktiviteter hver mandag og torsdag aften samt hver anden weekend. Det er planen, at lokalerne bliver renoveret med borde i det bageste lokale og lounge/bibliotek i det forreste rum. Her bliver der også toilet og tekøkken. Tidsplan for projektet er endnu ikke fastlagt.

 

Træner- og instruktør - infomøde

Den 19. august var der informationsmøde for trænere og instruktører i klubben, hvor en ny holdplan, ansættelsesvilkår, uddannelsesmuligheder etc. blev drøftet. En del af de præsenterede punkter har i skrivende stund ikke en klar konklusion, men bestyrelsen arbejder på at nedsætte et udvalg som kan hjælpe med at lægge rammerne for rekruttering og uddannelse af trænere og instruktører i klubben. 

 

Næste informationsmøde er den 7. oktober fra kl 18 til 18.15 (Så kan det ikke gøres hurtigere!) og alle interesserede er velkomne.

 

Vil du gerne være træner, så kontakt Esbjørn på Esbjoern@dbkk.dk

 

Nyhedsbreve

Her kan du læse tidligere nyhedsbreve:

http://www.dbkk.dk/forum/showthread.php?6020-Nyhedsbreve

 

Nyttige links

DBKK’s hjemmeside: www.dbkk.dk

DBKK på facebook: https://www.facebook.com/groups/11710080647/

Blocs-Walls: www.blocs-walls.dk

Blocs-Walls på facebook: https://www.facebook.com/koebenhavnsklatrecenter

Søger du en klatremakker i hallen: https://www.facebook.com/groups/166025556926978

Forum for traditionelklatring: https://www.facebook.com/groups/159747337496052/

Netværk for klatrekvinder: https://www.facebook.com/groups/dollsonwalls/

Dansk Klatreforbund: www.klatreforbund.dk

Copyright © 2014 DBKK, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp