Copy

Se nyhedsmailen i din browser

Indkaldelse til generalforsamling 2017

 


Indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 21. februar kl. 19.00 i Dommerkontoret, Kongevejen 10, Ringkøbing.

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

Før generalforsamlingen og prisuddelingen er der foredrag ved museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing-Skjern Museum:


Nye byer - i dag med udkantsproblemer


om stationsbyernes opblomstring i slutningen af 1800-tallet, og hvordan det satte præg på Vestjyllands bebyggelse.

Efter foredraget bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Bevaringsprisen for 2016

Efter foredraget bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk
 


Bevaringsprisen for 2016


Igen i år beder Bevaringsforeningens bestyrelse om hjælp til at finde kandidater til bevaringsprisen. Bestyrelsen vil så gennemgå de udpegede bygninger og finde årets prismodtagere.
 
Der uddeles en pris til en bygning i Ringkøbing By og en i den øvrige del af den gamle Ringkøbing Kommune. I byen skal bevaringsarbejdet være afsluttet i 2016, mens det på landet godt må være et arbejde, der har stået på over en længere periode eller løbende bevaringsarbejde.
 
For begge priser gælder det, at de er en påskønnelse for godt bevaringsarbejde, og det kan være restaurering, tilbageføring eller vedligeholdelse. Rammerne er vide, men det gælder om at finde de bygninger, der fortjener Bevaringsforeningens bevågenhed og dette årlige skulderklap.
 
Det kniber altid med kandidater uden for Ringkøbing By, så vær især opmærksom på de mange smukke gamle og velholdte bygninger i landsbyer og på landet. Derfor opfordrer vi i bestyrelsen alle til at se sig omkring der, hvor de bor, og sende forslag til Bevaringsprisen for 2016.
 
Ring eller sms til næstformanden på 21 39 53 05, send en mail eller stem via hjemmesiden. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 7. februar 2017. Der må gerne foreslås flere bygninger - alle forslag er meget velkomne. Vi skal have bygningens adresse, ejerens navn, en kort begrundelse samt indsenderens navn og adresse. Blandt indsenderne trækkes der lod om to flasker vin.

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk
 

Nyhedsmails


Vi sender nyhedsmails via MailChimp. Denne mail er sendt ud til alle på vores mailliste, og hvis du ikke ønsker at modtage nyheder fra Bevaringsforeningen fremover, kan du framelde dig via linket herunder, hvor du også kan rette dine abonnementsoplysninger.
 
Postadresse:
Ringkøbing Bevaringsforening
Markskellet 2
Ringkøbing 6950
Denmark

Add us to your address book

Frameld Bevaringsforeningens nyhedsmail
Opdater abonnementsoplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp