Copy


1700 Festival

 - Byvandringer i Ringkøbing den 21. og 22. juni


Byvandringen med fokus på Ringkøbings byggeskik og købmandsgårde i 1700-tallet afholdes to gange i forbindelse med Ringkøbings 1700 festival. Festivalen der tager udgangspunkt i byens liv i 1700-tallet, og gaderne bliver fyldt med musik, gøgl, hestevognskørsel, visekællinger, bissekræmmere, marked, mad og meget mere.

Fredag den 21 juni klokken 16.30
Lørdag den 22. juni klokken 14.00

Rundvisningen, der er gratis, vil tage ca. 1,5 time og starter ved det gamle rådhus på Torvet.
Alle er velkomne – man behøver ikke være medlem af Bevaringsforeningen.

Guider på byvandringen vil være tidligere museumsleder Jens Aarup Jensen
og arkitekt Søren Damgaard Jensen.

Læs mere om 1700 Festival
 


Veteranbiler og bygningskultur

- Medlemsudflugt lørdag den 24. august


Traditionen tro er Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening gået sammen om en medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på historiske bygninger i veteranbiler.

Programmet for dagen er ikke endeligt planlagt, og tilmelding vil fremgå af et senere nyhedsbrev, men sæt kryds i kalenderen!
 


Udflugt til Kolding

 - Medlemsudflugt den 21. september


Vi er ved at planlægge en tur til Kolding, hvor Peder Madsen, gammel ringkøbingdreng og trofast medlem af Bevaringsforeningen, er direktør på Hotel Koldingfjord.

Kl. 08.00   Vi mødes på parkeringspladsen ved Dommerkontoret/museet, fordeler os i bilerne og kører mod Kolding.
Kl. 09.45   Ankomst til Hotel Koldingfjord. Hotel Koldingfjord er vært ved kaffe og morgenbrød.  
 
Peder J. Madsen viser rundt og fortæller om de historiske bygningers rejse fra Danmarks første Julemærkesanatorium og til i dag at rummer Hotel Koldingfjord. Vi ser på tilbygninger, renovering og får indsigt i hvordan Hotel Koldingfjord i dag bruger dansk design i indretningen af bygningen. Hvis Finn Juhl Suiten er ledig vil der naturligvis blive mulighed for at se denne suite indrettet med Finn Juhls møbler og brugskunst. Det var her Præsident Obama boede torsdag den 27. september 2018.
 
Ca. kl. 12.00   Besøg på Dansk Sygeplejehistorisk museum (samme sted) med rundvisning. Hotel Koldingfjord er vært ved entre, sandwich, øl og vand på museets veranda med udsigt til Kolding Fjord. 
 
Ca. kl.14.00   Besøg på Museet på Koldinghus der frem til 3. november 2019 viser udstillingen ”Prinsesse af tiden - H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års danmarkshistorie”

Turen er ikke endeligt planlagt, og tilmelding vil fremgå af et senere nyhedsbrev, men sæt kryds i kalenderen!
 
Pressefoto: Preben Mathiesen
Postadresse:
Ringkøbing Bevaringsforening
Markskellet 2
Ringkøbing 6950
Denmark

Add us to your address book

Frameld Bevaringsforeningens nyhedsmail
Opdater abonnementsoplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp