Copy

Endelig er foråret på vej

Vintergækker og krokus pibler frem af jorden og varsler forårets komme. Et nyt år er godt i gang. Der sker også nyt hos os. På generalforsamlingen i slutningen af januar måned blev tidl. adm. direktør for Irma Alfred Josefsen præsenteret som ny bestyrelsesformand for Aurion A/S. Markvandringen på Livø er planlagt, og der er nyt samarbejde med By Malund. ChokoladeLone har travlt: påsken nærmer sig, og der skal laves chokoladepåskeæg. 

Påskechokolade

Marcipanæg med lakridstrøffel, marcipanæg med blåbærtrøffel, italiensk nougatæg... der trilles påskeæg på livet løs i det lille chokoladeværksted. Igen i år har vi seks forskellige håndlavede chokoladepåskeæg i fin indpakning. Påskenyheden er superlækre dragémandler overtrukket med hvid chokolade og passionsfrugt. Derudover har Lone tryllet og lavet nogle meget fine gaveæsker til påske. Påskechokoladen kan købes i helsekostbutikker og på vores online pop-up shop påskeshoppen.

Ny bestyrelsesformand

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at tidligere adm. direktør for Irma, Alfred Josefsen, er trådt ind i Aurions bestyrelse som bestyrelsesformand. Den officielle tiltrædelse i bestyrelsen fandt sted på generalforsamlingen i Aurion A/S den 31. januar 2019. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med Alfred Josefsen som formand. Tidligere bestyrelsesformand Finn Madsen træder ud af bestyrelsen ved næste generalforsamling og vil indtil da supportere Alfred i bestyrelsesarbejdet.
 
Alfred Josefsen har en imponerende karriere bag sig inden for detailhandlen i Danmark, og han bestrider i dag en lang række bestyrelsesposter i dansk erhvervs- og foreningsliv. I Aurion vil han sætte fokus på den kommercielle udvikling og sikre, at vi fortsat kan levere økologiske og biodynamiske produkter af bedste kvalitet til vores kunder. Vi glæder os til samarbejdet og byder Alfred velkommen i Danmarks ældste økologiske mølleri.  

Samarbejde med Bottles by Malund

Bottles by Malund er et nyt spændende koncept. Ikke gammel vin på nye flasker, men skønne økologiske bageblandinger kreeret af kornnørderne hos Aurion i samarbejde med By Malund. Bageblandingerne er hældt på genanvendelig designflaske inspireret af datidens mælkeflasker. Der er syv forskellige flasker fx Nordic Brød, Foccacio og Müsli Granola. Flaskerne kan købes i udvalgte butikker. Læs mere her

Markvandring på Livø

Sommerens markvandring på Livø sammen med Karsten Kjærgaard fra Livø Avlsgaard og Jørn Ussing Larsen fra Aurion er der mange, der ser frem til hvert år. Og det er da også en super hyggelig dag i godt selskab og med dejlig frokost kreeret af Bente Kjærgaard. Frokosten indtages på den skønne gårdsplads, hvis vejret er til det. Så sæt kryds i kalenderen søndag den 28. juli 2019. Færgen sejler fra Rønbjerg kl. 11.30 og retur sidst på eftermiddagen. Frokost koster kr. 125 pr. person. Børn under 12 år gratis. Tilmelding på vores hjemmeside. 

Kamutboller

Kender du kamut? Ellers kan vi varmt anbefale et bekendtskab :-) Kamut blev også tidligere kaldt kæmpedurum og stammer fra Egypten, hvor en amerikansk soldat opdagede det i slutningen af 1940erne. Han tog det med hjem til USA, hvor det blev videreudviklet, og i dag får vi kamut fra Canada.

Kamutmel og kamutflager har en skøn nøddeagtig smag. Kamutkornene er store og gule, hvilket giver brød og boller bagt med kamutmel et fint gyldent skær. Både mel og flager er fuldkorn. Kamut er ideelt til pizza, pasta og bagværk.  I kan snuppe opskriften på kamutboller på vores hjemmeside.

Kværnshoppen vokser

I Kværnshoppen finder du gode kværne og valser fra de tyske producenter Komo og Hawos samt godt bagegrej til den seriøse hjemmebager. Du kan også købe hele korn i 5 kg-poser, som leveres til en GLS-pakkeshop tæt på din bopæl. Vi udvider hele tiden sortimentet så Kig forbi Kværnshoppen.
Du har nu læst Aurions nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer seks gange om året. 
Del vores nyhedsbrev på din Facebookside
Send nyhedsbrevet videre
Copyright © *|2017|* *|Aurion A/S|*, All rights reserved.
Aurion er Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri. Stiftet i 1974. Aurion er førende på biodynamiske og økologiske korn- og melprodukter og har Danmarks største kornsortiment.

Aurions adresse er:
Aurion A/S - Guldagervej 525 - DK-9800 Hjørring
Web: aurion.dk

Vores e-mail er:
Aurion A/S
Guldagervej 525, Hjørring.
Hjørring 9800
Denmark

Add us to your address book


Ønsker du at opdatere dine oplysninger? Eller ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevlisten.