Copy

Du danske sommer....

..... jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Sådan lyder den kendte danske sommersang af Otto Mortensen fra 1932. Dengang som nu er vores biodynamiske og økologiske avlere afhængige af vejret, og sol og vand har været meget ulige fordelt, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os til høsten. 

Kornet står flot på markerne, men pas på flyvehavren

"Der står meget godt korn på markerne lige nu, så vi er fortrøstningsfulde. Men skybrud kan vi godt undvære", siger Aurions kornansvarlige Bjarne Hansen. Vejret i foråret og den tidlige sommer har været meget ulige fordelt. Nogle har fået meget vand, og andre har fået meget sol og varme. Generelt ser det dog ifølge Bjarne godt ud. "Det, vi gerne vil have nu, er stabilt høstvejr. Høsten går i gang om en lille måned, så vi krydser fingre for, at skybruddene holder sig væk", siger Bjarne, der har et godt råd til avlerne: "Det er lige nu, at der skal tjekkes for flyvehavre, for det skal fjernes". Flyvehavre er en uønsket plante i Danmark og et stigende problem for landbruget. Bestemt ikke en velkommen gæst hos Aurion.

Skal du med til Livø og besøge Bente og Karsten?

Er du en af de heldige, der har sikret sig billet til markvandringen på Livø den 25. juli, så vil vi gerne minde om, at du skal huske at booke din færgebillet til Livø i forvejen. Vi har givet JK Shipping besked om, at vi afholder markvandring, men der kan være rift om færgebilletterne. Du bestiller din færgebillet her.
Vi glæder os til at se dig til en dejlig dag på Livø i selskab med Bente og Karsten Kjærgaard fra Livø Avlsgaard, Bjarne Hansen og Brian Tholstrup Nybo fra Aurion. 

Bagerne holder sommerferie

Vores bagere, Peter, Martin og Søren, er ved at gøre klar til at holde en velfortjent sommerferie. Inden da skal de sidste brød og boller bages. Hvis du skal have brød med, skal du bestille senest fredag den 9. juli inden kl. 10.30. Så får du brødet leveret onsdagen efter, nemlig den 14. juli (Bastilledagen, så det er nemt at huske). Så lukker bageriet, og bagerne smækker fødderne op i et par uger.
Brødshoppen åbner igen den 25. juli med levering den 4. august. 
Husk, at vores brød og boller - også de glutenfrie - sagtens kan fryses ned. Tø dem op, hæld lidt koldt vand over og ind i ovnen på 160-170° i 10-15 minutter, så har du nybagt brød. Du finder brødshoppen her eller køb vores brød hos din lokale helsekostbutik. 

Lækre og lette sommeropskrifter

Lige nu tegner sommervejret godt, og hos mange står menuen på lette retter med nogle af alle de fantastiske danske grøntsager og salater, man kan få nu. Quinoa, hel havre, perlebyg, quinotto, perlespelt og ristet boghvede er godt mættende fyld og giver salaterne bid. 
På vores hjemmeside har vi flere spændende opskrifter med korn. Du finder dem lige her.

Inger og Jørns store dag

Efter at have taget tilløb efterhånden flere gange lykkedes det endelig officielt at indvie Kornets Hus. Det var en stor og glædelig dag for Inger og Jørn, som efter flere års hårdt arbejde nu kan høste frugterne af deres store indsats. 
Er du i Vendsyssel på ferie, så kom endelig forbi. I sommerperioden (til og med 15. august) er Kornets Hus åbent tirsdag-søndag kl. 10-17. Se mere på Kornets Hus' hjemmeside.

Tilbud i webshoppen

Lige nu er der tilbud på vores bageforklæder fra the Organic Company i farverne grå og sort. Forklædet er af 100% økologisk bomuld og GOTS-certificeret, hvilket betyder, at alle produktionsled er bæredygtige. 

Forklædet har justerbar strop, to lommer foran og en praktisk slids, som gør det nemt at bevæge sig, når der er fart på i køkkenet.

Se tilbuddet her. 
 

Et lille twist af lemon

I sommervarmen kan man godt trænge til lidt sødt - lidt, men godt. Et lækkert bud på en godbid er ChokoladeLones små chokoladebarer af 70% mørk økologisk chokolade med blødt fyld af crunchy mandelmos med corn flakes og revet citronskal. Frisk og sød på samme tid. Bliv inspireret i vores webshop eller hos din lokale helsekost.

Rigtig god sommer

Det danske landshold klarer sig godt i EM, solen skinner, vi er snart alle vaccinerede, så der er alle gode grunde til at nyde sommeren. Efter et udfordrende år med Corona trænger vi vist alle til at få skuldrene ned.
Men der er spændende ting i vente: nye produkter lanceres efter sommerferien og den 4. september 2021 holder vi Høstmarked her på Aurion, så sæt endelig kryds i kalenderen.  

Vi vil ønske jer alle en rigtig god sommer. 
Du har nu læst Aurions nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer seks gange om året - eller når vi har noget på hjerte.
Følg Aurion på Facebook
Følg Aurion på Instagram
Website
Del vores nyhedsbrev på din Facebookside Del vores nyhedsbrev på din Facebookside
Send nyhedsbrevet videre Send nyhedsbrevet videre
Copyright © *|2017|* *|Aurion A/S|*, All rights reserved.
Aurion er Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri. Stiftet i 1974. Aurion er førende på biodynamiske og økologiske korn- og melprodukter og har Danmarks største kornsortiment.

Aurions adresse er:
Aurion A/S - Guldagervej 525 - DK-9800 Hjørring
Web: aurion.dk

Vores e-mail er:
Aurion A/S
Guldagervej 525, Hjørring.
Hjørring 9800
Denmark

Add us to your address book


Ønsker du at opdatere dine oplysninger? Eller ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevlisten.

Email Marketing Powered by Mailchimp