Copy
Kosmorama nyhedsbrev / Kosmorama newsletter        

Dansk stumfilm / Danish Silent Film

Kosmorama fejrer åbningen af Filminstituttets nye site 'Stumfilm.dk' med en håndfuld udvalgte artikler fra vores arkiv.

Artiklerne stiller alle skarpt på dansk stumfilm og spænder vidt; fra generel introduktion, over filmhistoriske fortællinger, til anekdotiske tekster, essayistisk teoretisering og filmtekniske forklaringer.

Fælles for de udvalgte tekster er, at de omhandler film, der fra i dag kan ses på 'Stumfilm.dk'.

Er det nat eller dag?
Marguerite Engberg (Kosmorama 198)


Artiklen omhandler restaurering af stumfilm, herunder kolorering ved tintning og toning af blandt andet filmen ’Atlantis’ (August Blom, DK, 1913).
Løvejagten på Elleore
John Ernst (Kosmorama 73)


Artiklen om 'Løvejagten' (Viggo Larsen, DK, 1908) omtaler, hvordan alvorlige filmentusiaster med sans for poesien ignorerede den i samtiden verserende skandale om dyremishandling og i stedet forklarede, hvilken usædvanlig film ’Løvejagten’ var.
1913 — Filmkrisernes år
Jan Olsson (Kosmorama 201)


Olssons grundige artikel sætter O.E. Nathansohn og produktionsselskabet 'A/S The Copenhagen Film Co. Ltd.' under lup, blandt andet produktionshistorien for filmen 'Gorki' (1912).
Over de nordiske grænser
Carl Nørrested (Kosmorama 198)


Artiklen zoomer ind på den nordiske filmudveksling, blandt andet hvordan plots er vandret mellem landene. Filmen 'Lasse Månsson fra Skaane' (A.W. Sandberg, DK, 1923) og 'Afgrunden' (Urban Gad, DK, 1910) belyses i artiklen.
Plot plus pynt
Mads Mikkelsen (Kosmorama 238)


Forfatteren reflekterer essayistisk over æstetiske værdiforestillinger om udvikling og forandring. Som indledende eksempler inddrages 'Løvejagten' (Viggo Larsen, DK, 1908) og 'Henrettelsen' (Peter Elfelt, DK, 1903).
Mellem stumfilm og lydfilm - overgangsfænomener
Carl Nørrested (Kosmorama 217)


Nørrested ser nærmere på instruktører i overgangen mellem stum- og lydfilm. Artiklen har fokus på George Schnéevoigt med et sideblik til Dreyer og filmene  'Der var engang' (1922) og 'Du skal ære din Hustru' (1925).
Stumfilm.dk
På sitet kan du følge med i digitaliseringen af over 400 film fra perioden 1897-1928 
– det vil sige alle bevarede danske stumfilm.
 
Allerede nu kan man streame 37 film, se plakater og fotografier fra filmene samt læse det første tema: 'Den stumme kunst – Da Danmark var Hollywood' – en introduktion til stumfilmperioden.

Senere følger manuskripter, links til relevante forskningsartikler og datidens anmeldelser trop.

Danish Silent Film

This newsletter from Kosmorama celebrates the opening of the new silent cinema website of the Danish Film Institute, Stumfilm.dk, by pointing out a selection of articles on Danish silents from our backlist. All selected articles are in Danish only, we are afraid.

There is, however, an introductory essay on Stumfilm.dk in English and all the films up for analysis in the above listed Kosmorama articles are freely accessible at Stumfilm.dk:

You can find all the Kosmorama articles in English here:
Kosmorama/English/Articles
Copyright © 2019 Det Danske Filminstitut, Arkiver & digitalisering, All rights reserved.


Unsubscribe from this list    Update subscription preferences 






This email was sent to <<Din e-mailadresse / Your email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Det Danske Filminstitut, Arkiver & digitalisering · Gothersgade 55 · København 1123 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp