Copy
Nyhedsbrev den 4. marts 2014

Dyreværnssag i Dragør februar/marts 2014
 

  
 
  

    
Rådden fortand

   
I Dragør har vi fået flere anmeldelser på et dyrehold, der er under al kritik. Der går nogle stakkels shetlandsponyer under usle og ringe forhold. De af afmagrede, formodentlig fyldt med utøj og skab og går på et meget lille område. Der befinder sig også større ponyer på ejendommen, hvoraf den ene har en meget dårlig og rådden fortand, som aldrig er blevet behandlet af dyrlæge. I en særskilt indhegning er der 3 plage, som aldrig har set en smed, og de er fyldt med mudder og møg på kroppen, så det har dannet hudbetændelse. Der er også kaniner i små bure, høns og får, som går i deres eget møg og mudder.

Virkeligheden er værre, end det I kan se på billederne.

Gennemgående må vi sige, at det er under al kritik. Her skal virkelig "ryddes op", og samtlige dyr bør fjernes. Sådanne mennesker burde overhovedet ikke have dyr. Vi ved, at ejeren er anmeldt mange gange og håber denne gang, at der virkelig kommer til at ske noget.

Sagen er politianmeldt i fredags, og politiet er igang med sagen. Vi vil opdatere jer på, hvad der sker.

 





 


 

 

Copyright © 2014 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO