Copy
Nyhedsbrev den 16. december 2016

Dyreværnssag: Lille Mingus fra Broby på Fyn

                  

Mingus er en lille shetlandsponyhingst, som har stået inde i en garage alene siden den 24. oktober 2016, og indtil han blev ”reddet” af politiet i går. Vi afhentede ham i går og skal nu få ham på ret køl igen.

Han er klaphingst og meget tynd. Det er svært at se med den lange pels, hvor tynd han er. Mingus er meget apatisk, hvilket er ret naturligt, når han har stået alene og indespærret så længe. Der var hverken lys eller luft. Han blev fundet dehydreret og udsultet og har endnu ikke på nu 30 timer lagt en lille pære. Mingus går i vores have ved siden af de store heste, så han er meget begejstret for selskabet. Forhåbentlig kommer han fint fra start og bliver nok lige så rund og fræk som alle de andre ponyer her.

Når Mingus er blevet stærkere og kommet lidt ovenpå skal han kastreres under operation, da kun den ene sten er, hvor den skal være.

Hjælp lille Mingus med en donation eller adoption

Støt Mingus, så han kan blive fit for fight igen, som han sikkert en gang har været.  

Du kan støtte på 2 måder.
Mobilpay: 26355865, tekst: "Mingus" + dit navn
Bankoverførelse: 1551 4530130878, tekst: "Mingus" + dit navn

Du kan selvfølgelig også adoptere Lille Mingus og derved sikre hans fremtid. Se mere på vores hjemmeside www.nyt-hesteliv.dk 

 Lille Mingus i trygge omgivelser og ikke alene

 

Copyright © 2016 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO