Copy
Nyhedsbrev, den 28. december 2015

Livreddere søges på Fyn

                  

Kunne du tænke dig at hjælpe nyt Hesteliv som livredder, og bor du på Fyn, så kontakt nyt Hesteliv.

Vi har rigtig mange sager på Fyn og mangler livreddere, der kan tage ud på de sager, vi får anmeldelser om. Det vil foregå i tæt samarbejde med regionslederne på Fyn.

Vi søger personer med følgende kompetencer:

  • Du skal være min 18 år, gerne i en moden alder
  • Du skal være hestekyndig og have et højt vidensniveau ang. sygdomme og foder, adfærd og håndtering (hvilket er nødvendigt, når du skal rådgive hesteejere)
  • Du skal kunne rykke ud hurtigt, når du får en anmeldelse
  • Du skal være ansvarsbevist
  • Du skal være en god kommunikator og kunne håndtere konflikter
  • Du skal kunne optræde pænt og ordentligt uanset hvilken sag, du kommer ud for.
Du vil få et grundkursus hos nyt Hesteliv, så du bliver klædt på til opgaven. Vi vil hjælpe dig med at håndtere dyreværnssager, hestemarkeder og tilsyn med de heste, vi allerede har i familiepleje. Du vil få en gennemgang af dyreværnsloven og Lov om hold af heste, samt diverse informationer om nyt Hestelivs politikker.

Det er vigtigt, at du deltager i det førstkommende kursus, så vi kan hilse på dig, og du kan få en rundvisning på internatet.

Jobbet som livredder er frivilligt og ulønnet.

For yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte formand Janne Junker  på info@nyt-hesteliv.dk og/eller tlf. 26355865.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Copyright © 2015 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO