Copy
Nyhedsbrev den 4. april 2016

NH Rachel nu på nyt Hesteliv

                  

NH Rachel er en høj travhoppe, ca. 165 cm, født 2008 og har ikke gået travløb.

Rachel er en sød og imødekommende hoppe. Hendes skæbne blev reddet i sidste øjeblik, da vi hørte om hende. Hun skulle have været slagtet lige efter påske, men gudskelov ændrede ejeren mening, da hun spurgte, om vi evt. kunne overtage hende. Rachel var blevet solgt til flere forskellige nye ejere på relativ kort tid. Hun var derfor begyndt at udvise en anden adfærd, end hun ellers havde haft.  Hendes tidligere ejer tog hende tilbage, og ønskede ikke for hende, at hun skulle blive kastebold. Rachel er nu overdraget nyt Hesteliv, og hun kom i går eftermiddags. Vi forventer, at Rachel skal blive her et godt stykke og falde til ro, inden hun bliver tilbudt i plejefamilie.

Rachel kan støttes med en adoption til kr. 250 pr. måned. Beløbet er fradragsberettiget til SKAT.
Det er også muligt at støtte med en donation, som er helt valgfri til bankkonto 1551 4530130878 mrk. dit navn + "Rachel" eller Mobilpay 26355865 med dit navn + "Rachel".


Vi håber, vi kan være med til at give hende et godt liv hos os . Hun er helt sikkert en misforstået hest.  Alle har fortjent en chance!

 
 

 

Copyright © 2016 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO