Copy
Nyhedsbrev den 16. november 2016

Måne og Comet søger ny familie

                  

BBH´s Blue Moon, til dagligt kaldet Måne og hendes føl Comet søger en ny familie, da hendes nuværende familie desværre ikke længere kan have dem.

Måne er en Dansk Varmblods hoppe på 8 år, født 16. april 2008, 165 cm høj.

Måne kan ikke rides pga af mus og forandringer i bagbenene. Hun har dog aldrig været halt.
Hun går sammen med sit føl Comet, der er født 18. juni 2016. Comet er fuldt håndterbart og en skøn lille dreng på nu snart 6 mdr. Måne er en fantastisk mor og meget knyttet til sin lille dreng. 

Måne har været vant til at stå i boks de første år af sit liv, men går lige nu i løsdrift sammen med Comet. De er begge søde og rare heste på folden og enes fint med andre heste.
Begge heste er vant til børn og hunde.

Måne er passet med smed, ormekur og dyrlæge. Hun går uden sko. Begge heste er chippet og har hestepas.

Måne formidles kun som selskabshest, men kan bruges til jordarbejde/agility. På længere sigt kan hun måske også gå lidt skovture.

Det er ikke hensigten at skille hestene ad. Du skal derfor have lyst og interesse i at være plejefamilie for begge heste. 

****Samlet formidlingsgebyr: kr. 7.500,-****

Begge heste kan besigtiges ved Hampen i Jylland efter aftale med Christina Junker Nyborg.

Henvendelse til Christina Junker tlf. 2214 0207 eller mail christinaogdaniel@hotmail.com

 Måne
 Comet
 

Copyright © 2016 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO