Copy
Nyhedsbrev 24. marts 2017

Nyt Hesteliv søger ny dyrepasser med heste i speciale
 

 
Foreningen nyt Hesteliv, som er placeret i Blommenslyst (Odense V) er en landsdækkende hesteværnsorganisation med eget hesteinternat etableret i 2005, der tager sig af vanrøgtede og mishandlede heste. Internatet rummer 90-95 heste, ponyer og æsler, som primært kommer fra dyreværnssager og hestemarkeder. Herudover har vi yderligere 60 heste anbragt i plejefamilier. Vi modtager også mange nødstedte heste fra private, herunder dødsboer og konkursboer.
Vi har meget fokus på dyrevelfærd og er et godt og anerkendt internat med mange besøgende.
 
Da vores dyrepasser gennem 5 år har valgt at fortsætte sin karriere som veterinærsygeplejeske, skal vi hurtigt finde en ny og meget kvalificeret dyrepasser, der udover at være faglig dygtig også skal besidde en sensitiv side, da vi går meget op i dyrevelfærd. Du får det daglige ansvar for dyrene i stalden, herunder pasning og pleje af ca. 90 heste, ponyer og æsler, der bor på internatet. Dette i samarbejde med ejeren og formanden af nyt Hesteliv.

De daglige opgaver er mange og dagen kan have mange udfordringer:
Udmugning (træpiller)
Fodring  
Ansvar for dyrlæge og smed
Ajourføring af journaler
Bestilling af foder
Overblik over alle hestene og deres trivsel
Medicingivning og tilrettelæggelse heraf
Plejeopgaver
 
Dine faglige kvalifikationer
Vi ser helst, du er uddannet dyrepasser med heste som speciale og har en del års erhvervserfaring. Du skal have bestået medicinkursus og have en vis rutine i sårpleje og forbindinger. Du må meget gerne være en ”naturlig horsemanshipper” og kunne håndtere alle heste, som der kommer ind på internatet, da den daglige håndtering også er en daglig træning. Det vil være en fordel, hvis du også har trailerkørekort, da vi indimellem skal ud og hente heste på dyreværnssager.

Dine personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er selvkørende, effektiv, serviceminded, har et stort overblik, naturligt kan tage ansvaret og initiativer samt kan lede og fordele arbejdet med de andre i stalden, herunder også løbende praktikanter.  
 
Løn
Efter aftale.

Tiltrædelse
Snarest og senest 1. maj 2017.

Henvendelse
Send din skriftlige ansøgning hurtigst mulig og vedlæg relevante anbefalinger.

  
 
 
 


 

Copyright © 2017 Foreningen nyt Hesteliv, All rights reserved.


Tlf. 26355865
info@nyt-hesteliv.dk
www.nyt-hesteliv.dk
Medlem af DOSO