Grundbog om den nye tid genudgives lige til tiden
 
Nyhedsbrev februar 2015
Læs i din browser
Den er smuk, morgenens frosne gus. Man kan knap nok se de forankørende biler i den tætte tåge, kun de isblomster på forruden, man undlod at skrabe væk af frygt for frostskader på hænderne. Februar er kold og smuk.

Her midt i rimtågen genudgives en af Anne Sophies vigtigste bøger. I dette nyhedsbrev kan du desuden læse om bograbatter og en film om tantra, om en ny åben meditation og et spændende foredrag med Anne Sophie.
 

Bliv klogere på livet - den visionære bog “Lodret menneske i vandret verden” genudgives nu

 

2015 begynder godt med genudgivelsen af den meget efterspurgte bog ”Lodret menneske i en vandret verden” af Anne Sophie Jørgensen.

Bogen har fået en flot, ny forside og et nyt forord, hvor Anne Sophie opsummerer de år, der er gået siden bogen udkom.

"Da bogen udkom første gang i 2003, var den forud for sin tid, men nu er tiden ved at indhente den. Dengang var den både visionær, nyskabende og provokerende – og det er den stadig. Den har inspireret mange mennesker, som kan finde nye lag i bogen, hver gang de tager den frem. Den er en grundbog i bevidsthedsarbejde og i den ny tids spiritualitet, og tiden har vist, at de emner, som bliver berørt i bogen stadig er højaktuelle."  (uddrag af forordet til 2. udgave) 

Genudgivelsen fejres med en rabat på 50 kr­, der gives på alle Anne Sophies bøger, når de købes gennem Tigerens Rede. Rabatten gives frem til 19. februar 2015
 
Lodret menneske i en vandret verden: Tilbud 149 kr. (normalpris 199 kr.)
Den nye tantra: Tilbud 199 kr. (normalpris 249 kr.)
Tantra - sex, kærlighed og spiritualitet: Tilbud 199 kr. (normalpris 249 kr.)
Håndbok i healing: Tilbud 59 kr. (normalpris 109 kr.)


 
Køb dine bøger her

Kom til foredrag med Anne Sophie i Gedved Medborgerhus

 

“Hvad vil du med livet? Hvad vil livet med med dig?” er to store spørgsmål, som Anne Sophie vil tage fat i, når Gedved Kultur- og Medborgerhus i denne måned inviterer til foredrag.

Foredraget er en støtte til Gedved Medborgerhus, der i august 2013 overtog nogle af de historiske bygninger fra det tidligere seminarium. Stedet har siden fungeret som et samlingssted for borgere i Gedved og omegn. 

Foredraget holdes i husets store foredragssal tirsdag den 24. februar kl 19:30. 
Foredraget koster 50 kroner, og alle indtægter går ubeskåret til medborgerhuset.

Alle er velkomne.

Ny åben meditation på Tigerens Rede hver mandag kl. 19.00

 

Da det kan være svært at komme til Gedved en søndag morgen (eller måske bare at komme ud af fjerene på det tidspunkt), er der tilføjet en ny åben meditation på en hverdagsaften. 
Alle er nu velkomne til åben meditation på Tigerens Rede på følgende tidspunkter: 

Hver søndag kl. 08.30 – 09.15 
Hver mandag kl. 19.00 - 19.30 


Der mediteres i stilhed. Kom i god tid.
 

NY FILM: Tantra - fra Tigerens Rede

Tantra har gennem årene hjulpet flere par til at få parforhold, familieliv og kærlighedsliv til at gå op i en højere enhed. Men hvordan sådan helt konkret?
I denne nye film om tantra på Tigerens Rede fortæller fire par om deres personlige erfaringer med tantra.

De fire par har alle fulgt tantraundervisningen på Tigerens Rede i flere år og fortæller i filmen om de udfordringer, tilbud og læreprocesser, der kan komme ud af et tantrisk syn på forholdet.

Filmen er lavet af fire film- og tantrainteresserede personer og varer 30 minutter:
Se filmen her
Facebook
Facebook
Website
Website
Email
Email
Copyright © 2015 Tigerens Rede.
Du modtager denne email, fordi du tilmeldte dig vores nyhedsbrev på vores hjemmeside.

Afmeld dig denne liste    Opdater dine oplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp