Copy
Se denne email i din browser


Kære medlemmer

 
Billund ErhvervsFremme har i 1. halvår 2016 afholdt en række arrangementer, hvor opbakningen fra de lokale virksomheder har været rigtig flot. Det gælder både for de større arrangementer som fx Nytårskuren.
Men også til de mindre arrangementer har der været mange deltagere. Vi har fx haft arrangementer om eksport, design, nyhedsbreve, turisme og bestyrelser. Samt ikke mindst de månedlige netværksmøder, hvor der er mulighed for at netværke med repræsentanter fra vidt forskellige virksomheder og brancher. Allerede i august starter vi igen med spændende arrangementer.
 
Som lokalt erhvervskontor arbejder vi med en bred vifte af opgaver, som har det til fælles, at de skal komme de lokale virksomheder til gode. Det gælder bl.a. rådgivning og sparring i forhold til forretningsudvikling, tiltrækning af medarbejdere, eksport, finansiering mm. Vi er ikke eksperter i alt. Men vi ved, hvor vi kan finde de kompetence der skal til for hjælpe virksomheden videre.

Sommerferien står for døren og jeg vil ønske jer alle en rigtig god ferie.

- Morten Karlsbjerg

Kvalificeret arbejdskraft til Syddanmark
 

Billund ErhvervsFremme er påbegyndt et samarbejde med Work Live Stay, med det formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Syddanmark.
Work Live Stay starter nu en kampagne, som er målrettet højtuddannede erfarne danske talenter, der potentielt kan trækkes til Syddanmark.
Kampagnen hedder ”Online Talentjagt – gør karriere i Syddanmark” og kører fra midt i juni helt frem til september.
 
Kampagnen er den første af sin slags, der promoverer Syddanmarks jobmuligheder samlet for potentielle talenter i resten af landet.
Læs mere om dette spændende initiativ her

 

Vi er kommet godt fra start


På turismesiden, er det endnu tidligt på sæsonen, men vi er kommet godt fra start.
Alle tal tyder på, at det bliver endnu et rekordår med masser af besøgende.
Vi kan især se, at der er en fremgang i forhold til besøgende fra Holland og her ved Billund ErhvervsFremme er vi selvfølgelig glade for, at vi kan se denne fremgang.

Som turismeinstans i Billund Kommune, står vi til rådighed for jer der har brug for det. Mens mange holder fri i sommerferien, holder vi turist-dørene åbne og er klar til at hjælpe både medlemmer og turister.

 

Sæsonen er i gang


VisitBillund har åbent hele sommeren, hvor vi bl.a. servicerer de mange turister der allerede er begyndt at henvende sig.
Vikinger er populære lige for tiden og vi ridder med på bølgen. I samarbejde med LEGOLAND Billund Resort, har vi nu fået denne brochure på hylderne, og vi kan se, at den allerede er meget populær.
I er meget velkomne til at komme forbi og hente den, sammen med Bykortet og VisitBillund-guiden.

 

Personligt Lederskab
 

I forbindelse med programmet Strategisk Kompetenceudvikling, tilbyder Væksthuset Syddanmark et dybdegående lederafklaringsforløb.
Strategisk Kompetenceudvikling er tilbud til vækstvirksomheder inden for et af regionens satsningsområder: velfærdsteknologi, bæredygtig energi og oplevelseserhverv – herunder design, turisme og fødevarer.

Læs mere her

Aktiviteter


De fleste af vores arrangementer er gratis for vores medlemmer. Tilmeld dig allerede i dag og vær sikker på at få en plads.
 

Integrationsmøde
Billund ErhvervsFremme og Billund Kommune inviterer alle lokale virksomheder til et informationsmøde om hvordan vi i fællesskab kan integrere flygtninge på det lokale arbejdsmarked.

Arrangementet finder sted d. 21. juni kl. 15.00 – 17.00
Tilmelding til uss@billund.dk inden d. 15. juni.


Netværkscafé
Næste netværkscafé løber af stablen d. 24. juni kl. 08.00
Denne gang skal vi på besøg hos FP Production og du kan læse mere om arrangementet her  

Virksomhedsbesøg
Virksomhedsbesøg hos modtageren af ErhvervsFremme-prisen 2015; Søren Østergaard A/S, d. 18. august.

Netværkscafé
Første Netværkscafé efter sommerferien afholdes d. 2. september, kl. 08.00, hos Brians Renovation.

 
 
Hold dig opdateret om vores kommende arrangementer her

Nye medlemmer 

 

Hestkær Family Rooms - Nyetableret Bed & Breakfast og vandrehjem, der åbnede dørene d. 10. juni.

Aagaarden - Udlejning af flotte, nye ferieboliger i fantastiske omgivelser

Hejnsvigvejs Pensionat - Har en fantastisk hyggelig ferielejlighed, i gåafstand til Grene Sande.

Danish B2b ApS 

Ole Holm

Vi byder hjerteligt velkommen.
Copyright © 2016 Billund ErhvervsFremme, All rights reserved

Billund Erhvervsfremme - Hans Jensensvej 6 - 7190 Billund
Tlf: + 45 7972 7202
billunderhvervsfremme@billund.dk


Afmeld nyhedsbrev