Mediehuset DenOffentlige går ud af 2013 med store forventninger til nye banebrydende resultater sammen med læsere og udgivere i 2014. Med denne julehilsen vil vi sige dig tak og dele nogle årets væsentligste historier. Gem dette nyhedsbrev til de stunder, hvor du har lyst til at læse noget godt.
Velkommen til kommunaldirektørerne
Vi har for nylig indgået samarbejde med Kommunaldirektørforeningen. Det giver kommunernes topledere mere og nødvendig plads i debatten - netop toplederne har viljen til - og erfaringen med - de forandringer, som velfærdsmodellen er på vej igennem. Vi byder velkommen til kommunaldirektørerne og ser frem til et konstruktivt samarbejde.
Bøger og blogs med succes
I oktober udgav vi den første bog baseret på en af vores populære blogstafetter. Bogen blev udsolgt fra forlaget på blot 21 dage! Derfor glæder vi os til at udgive flere bøger i samarbejde med DJØF Forlag i 2014.
Mens vi er ved blogstafetterne, så har vi i samarbejde med OPI-Lab og OPI-Guide.dk lanceret en OPI-blogstafet. Indenrigs- og Økonomiminister Margrethe Vestager skød stafetten i gang med opfordring til mere mod i kommuner og regioner. Læs historien om OPI-stafetten her. http://www.denoffentlige.dk/offentlig-privat-innovation-til-debat
Vi vil mere
Teamet i Mediehuset DenOffentlige vokser hele tiden, og dermed bliver vores muligheder for at indfri forventningerne hos læsere og udgivere konstant forbedret. En række spændende projekter er i udvikling under den fælles mission at bidrage til en konstruktiv og dynamisk udvikling af fremtidens velfærdsmodel.
Brug os, vær med!
Det kommende år vil vi have fokus på at levere endnu flere historier og indgå endnu flere konstruktive samarbejder med aktører i og omkring den offentlige sektor. Det er gennem samarbejde og fælles mål vi påvirker udviklingen i konstruktiv retning.
Servicestaten salter vejen til social deroute Velfærdsstaten er blevet til en servicestat for middelklassen. Servicestaten salter vejene for middelklassen - men efterlader resten af samfundet med færdige serviceløsninger, der stigmatiserer mere end de gavner. Det er et fundamentalt skifte væk fra den oprindelige intention med velfærdsstaten, og det er imod danskernes interesser. Læs mere
Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet "Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Det præger hele vores ledelses- og styringssyn," skriver professor Preben Melander, der drømmer om en folkebevægelse for nyt lederskab. "Samfundet prioriterer de værdier og arbejdsfunktioner, der kan sættes i system, som er logiske, operationelle og målbare. Men styring er ikke så simpel og logisk, som vi ofte tror," skriver Melander her, og opfordrer til handling. Læs mere
Tillykke med valget Det kommunale selvstyre er omdrejningspunktet for den succesfulde danske velfærdsmodel. Men velfærdsmodellen er truet fra flere sider. Mest af alt det bureaukrati, der er vokset frem gennem de sidste årtier. Et bureaukrati, som får danskere til at samle sig i en social modstandsbevægelse, offentligt ansatte til at forene sig i protest og forskere til at advare om udviklingen og situationen med sjældent hård retorik. Hovedansvaret for at gøre op med den udvikling ligger på dit bord nu.Læs mere
Offentlig modernisering: 30 år med samme ord Advarsel: I denne artikel optræder passager, der på én gang kan vække genkendelse, forbavselse og forargelse. Det omhandler passager fra regeringens Moderniseringsprogram, 1983. Ved et gensyn 30 år efter programmets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Du genkender muligvis dele, der lige så godt kunne være skrevet i dag. Læs mere
Anders Eldrup: Kontraktmål skaber mere bureaukrati 30 år efter det første store forsøg på at modernisere den offentlige sektor siger en af tidens mest indflydelsesrige embedsmænd, at operationen kun er delvist lykkedes, og patienten trænger til kritisk behandling. Anders Eldrup erkender i dag, at metoder fra privat sektor har fejlet i den direkte overførsel til offentlig sektor. Læs mere
Dennis Kristensen: Giv ansatte udfordringsret Giv de offentligt ansatte en udfordringsret over for tåbelige regler og hæmmende bureaukrati. Det forslag kommer nu fra FOAs formand, der er klar til at tage utraditionelle metoder i brug for at bekæmpe bureaukratiet. Læs mere
Tværfaglig ledelse der skaber sammenhæng for barnet Vi har den samme målsætning: Alle børn trives og tilegner sig skolekundskaber, så de får et solidt fundament for en god voksentilværelse. Alligevel er samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Børne- og ungdomsforvaltningen ikke uden udfordringer, og der ligger en klar ledelsesopgave i at få det til at lykkes. Læs mere
Kommunale nyhedsbreve flopper Muligheden for at få nyheder fra kommunen på e-mail er, ud over hjemmesiden, en hjørnesten i mange kommuners kommunikation. Men indsatsen er halvhjertet og med meget lille deltagelse fra borgerne. Det peger en undersøgelse af 12 kommuners kommunikation på. Læs mere
Ny bog sætter fokus på effektivisering I samarbejde med DJØF-forlag er blogstafetten om offentlig effektivisering nu udkommet i bogform. Jens Hornemann indleder og perspektiverer en let læselig og højaktuel bog med 20 indlæg fra praktikere, forskere og topledere. Læs mere
Eks-minister skal 'redde' den offentlige sektor Den tidligere socialdemokratiske minister Pia Gjellerup kommer til at stå i spidsen for et nyt center, der skal gøre arbejdsforholdene bedre og mere moderne for ansatte i det offentlige. Det skriver Avisen.dk. Læs mere
Nytænkning giver bedre fødsler Margrethe Vestager skyder ny OPI-stafet i gang fra en ”sansestue” på Nordsjællands Hospital. "Eksemplet viser styrken ved OPI. At offentlige organisationer og private virksomheder sammen kan skabe innovative løsninger, så vi får mere eller bedre velfærd for pengene. Sansestuerne er ikke et spareprojekt." Læs mere