Nyhedsbrev fra Interessegruppen Selvstændigt Praktiserende Læger (SPRAL). Hvad koster borgernes tillid? Læs mere herom i dette nyhedsbrev.
Velkommen til
SPRAL-nyhedsbrev nr. 12

"DataGate" - eller da Statens Serum Institut "ved en fejl" solgte 84.000 menneskers personfølsomme data til et privat firma. 


Torsdag 10/10-2013 bragte TV-Avisen historien om firmaet CCBR, der i jagten på 210 forsøgspersoner fik udleveret personfølsomme oplysninger på ikke mindre end 84.000 mennesker via Statens Serum Institut. Ikke blot var der tale om mennesker, der på intet tidspunkt havde afgivet tilsagn om at lade sig kontakte pr. brev af nogen, men brevene indeholdt såmænd også forkerte diagnoser på mange af de kontaktede patienter!

Dagen igennem var såvel Forbrugerrådet og Patientforeningen Danmark m.fl ude og kritisere det, der var foregået. Såvel SSI og CCBR fik travlt ved håndvasken og sagen blev affærdiget som en "menneskelig fejl". Historien kulminerede med, at Astrid Krag om aftenen betegnede sagen som værende "træls". En anden lille spidsfindig detalje, der i dagene efter dukkede op til overfladen var Regeringens bekendtgørelse om, at man fremover som borger ikke skal kunne vælge at lade sig forskerbeskytte (!). 

Scenariet er altså, at vi præsenteres for et læk af personfølsomme data på 84.000 intetanende mennesker indeholdende mange forkerte diagnoser, som en del ikke anede, var gemt om dem. Hvad gør en ansvarlig minister så ? Man kunne forestille sig, at hun bremsede dataudleveringen lidt ned, indtil der var kommet 100% styr på sagerne ? Men nej, ikke denne sundhedsminister. 

I stedet for at trykke på bremsen, valgte hun 13/10-2013 sammen med Forsknings- og Udviklingsminister Morten Østergård at trykke på speederen i en fælles kronik "Din sundhed er på spil", der tilsyneladende havde til formål at berolige befolkningen.

Den lidt tragikomiske logik ovenpå SSI-lækken var at "hvis borgerne mister tilliden til, at forskere og andre kan håndtere deres fortrolige data på en forsvarlig måde, kan det betyde, at borgerene ikke vil stille deres oplysninger til rådighed. Og dermed vil vi ikke længere have mulighed for at optimere sygdomsbehandlingen og sundhedstilbuddene på baggrund af registerforskning".

Det bør være på sin plads at veje folkestemningen, før man konkluderer, at befolkningen partout bør have tillid til at data behandles forsvarligt. Især hvis man lige har fremsat en bekendtgørelse, der skal fjerne folks ret til at sige nej til at deres data anvendes i forskningsmæssige, kommercielle formål og især når den institution, der har til opgave at passe på data, lige har klokket gevaldigt i det.

Men lige præcis disse spørgsmål vil vi I SPRAL gerne hjælpe Astrid Krag og Morten Østergård med at få svar på.

Vi opfordrer derfor dig som læge til at udfylde nedenstående spørgeskema, så vi kan få afklaret stemningen blandt landets praktiserende læger ift. den ekstremt datavenlige dagsorden, der lige nu truer med at overskygge alt andet.

For når alt kommer til alt er vi jo overfor vores patienter garanterne for, at alt hvad der foregår i det lukkede rum - rent faktisk forbliver i det lukkede rum.

Imran Rashid, praktiserende læge. 




 




---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SPRAL bygger på disse 5 grundholdninger:  
  • Denne gruppe udgøres af læger, der ønsker at bidrage til et styrket PLO.
  • Formålet er, at opnå en stærk, forhandlings- og handlingsparat fagforening, som styrker de praktiserende lægers mulighed for at påvirke de fremtidige arbejdsvilkår i almen praksis.
  • Ved hjælp af en bred medlemsdebat, er det målet at sætte alle fælles kræfter ind på at danne et inspirerende og fremtidssikret medlemsforum, hvor mange hjerner går sammen om at udvikle og modne implementerbare visioner. Vi vil sikre et velfungerende og løbende moderniseret demokratisk PLO, der skal bidrage til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for både nuværende og kommende almen medicinere.
     
  • Vi stiler målrettet mod anstændige aftaler med de offentlige myndigheder. En fast del af disse aftaler skal være aftalemæssig kompensation, for de forringelser lovgivningen har påført vores virksomheder. Dette skal bidrage til at bevare arbejdsvilkår der giver arbejdsglæde og maksimal indflydelse på eget arbejdsliv.
  • Vi mener at foreningen skal være villig til at anvende et bredt sortiment af redskaber og tiltag for at genskabe og bevare vores samarbejdspartneres respekt og anerkendelse. Et fast element i denne bredt funderede værktøjskasse, skal være villighed til at afgive ydernumre i kortere eller længere perioder.

Allerede SPRAL'er?

Hvis du gerne vil hjælpe os til at nå ud til flere kolleger, der kunne være interesserede i at blive en del af SPRAL, kan du gøre en af følgende ting:
  1. Videresend mailen med nyhedsbrevet direkte
  2. Del dette link: http://eepurl.com/CXm05
  3. Snak med kollegaen og fortæl om SPRAL-initiativet. 
  4. Få dig et ÆGTE SPRAL-badge på Facebook-profilen her: 

    http://www.picbadges.com/badge/3335054/?utm_campaign=viral&utm_medium=share&utm_source=direct

 

Ny på Facebook ?

Hvis du gerne vil være med på Facebook, men blot mangler nogen til at hjælpe dig igang, så skriv til facebook@spral.dk, så vil en af gruppens Facebook-kyndige tage kontakt til dig og hjælpe dig i gang.
Man kan dog med fordel starte her: Her er et link til facebook begynder guide: http://facebookhvordan.dk/facebook-nybegynder-guide/ og her er en video: http://www.dr.dk/Undervisning/Til_tasterne/Guider/20070228082556_1_1_1_1.htm
Gunver Lillevang om Den Gode Læge:

Hvad er en god læge? 

Vi higer alle efter at være gode læger. Vi stiller store krav til os selv og vore kolleger i forhold til lægefaglighed og etik, og patienterne og det omgivende samfund har i høj grad forventninger til, hvad man kan forvente af en læge. Men hvad vil det sige at være en god læge?

Efter bestået lægevidenskabelig embedseksamen erhverves titlen cand.med. Men det er ikke eksamen, der gør, at vi bliver læger. Kandidattitlen i sig selv forpligter ikke til at fungere som læge. Læger bliver vi ved aflæggelse af lægeløftet, der danner et afgørende etisk fundament for lægegerningen. Aflæggelse af løftet er en betingelse for, at vi kan kalde os læger og udøve lægegerning. For de fleste læger og patienter beskriver lægeløftet lige netop den særlige etiske forventning, vi har til den gode læge.

Men åbenbart ser Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith anderledes på det. Hun skriver i Ugeskriftet den 26. august 2013, at lægeløftet er en tradition, der i modsætning til lovgivningen ikke er juridisk bindende.

What? - Klart at etik ikke er jura – men at degradere lægeløftet til en tradition? - Hvis lægeløftet blot er en tradition, der ikke er bindende for lægen, hvad er det så, der definerer en læge? - Hvad er så forskellen på en læge og en cand.med.? - Hvad er det så, patienterne kan forvente af en læge? 

Kan det virkelig være rigtigt, at vi som læger kun er bundet af juraen og ikke af etikken? Mit bud er, at både jura og etik ufravigeligt er bindende for lægen. 

Vi har alle hørt om læger, der i Hitlers Tyskland efterfulgte regimets påbud om at medvirke til drab, tortur og uetiske forsøg med mennesker. De fulgte det totalitære regimes love, – men vi (for)dømmer dem etisk ud fra lægeløftet. Efter min opfattelse har lægen en skærpet etisk forpligtelse til at sige fra overfor slige overgreb. Men hvis lægeløftet blot skulle være en tradition, der ikke er bindende, som juraen er, kan vi så tillade os at stille disse etiske krav? Skal historien om den gode læge skrives om? Forhåbentlig ikke! 

Lægeløftet er udformet på grundlag af den 2500 år gamle hippokratiske ed, og bygger således på en meget gammel tradition, - men det ER ikke blot en tradition, det er en aktuelt gyldig etisk fordring. 

Efter min opfattelse udgør lægeløftet et uundværligt fundament for lægegerningen, som vi i fællesskab skal holde fast i. Lægefaget er i disse år under pres fra andre professioner og perspektiver som f.eks. New Public Management. At følge vejledninger og holde landets love er ikke tilstrækkeligt for at være en god læge. Den gode læge MÅ være en læge, der holder fast i lægefaglighed og lægeløfte i den position, som samfundet og patienten placerer lægen i. Uanset om det drejer sig om Else Smith i Sundhedsstyrelsen eller undertegnede i min lægepraksis.

Henrik Dibbern om SPRAL - og milepælen 1000 medlemmer !

 
Kære alle Sprællekvinder og -mænd. 

I dag har SPRAL rundet 900 medlemmer på FB. Derudover er der godt 100, som er medlemmer af SPRAL uden at være på FB.
SPRAL har dermed over 1000 medlemmer i alt. Vi er meget mere end en "lille højtråbende gruppe", som DM kalder os, selv om det er sandt at mange medlemmer har gode bryster  

Det er ikke alle SPRAL medlemmer, som er PLOer med ydernummer, men det gælder godt 730 af SPRALs medlemmer, eller godt 20 % af PLOs medlemmer.
Jeg synes at det er en kæmpe styrke, at SPRAL også har stor opbakning både hos unge og hos pensionerede kolleger.

Jeg plejer at repetere SPRALS grundholdninger, når vi runder 100 nye medlemmer, så her kommer de:

1) almen praksis funktion i sundhedsvæsnet udføres bedst gennem en aftale med relevante offentlige myndighed. 2) denne aftale kan kun blive tilfredsstillende for begge parter, hvis den indgåes ved frie forhandlinger. 3) for at stille parterne lige i forhandlingerne, er begge parter nødt til, om nødvendigt, at turde opsige aftalen med de konsekvenser det medfører. 4) da der ved den nylige ændring i sundhedsloven er skabt præcedens for at myndighederne kan ændre almen praksis vilkår uden forhandling, må almen praksis, for at sikre sin forhandlingsposition, være indstillet på rutinemæssigt at opsige overenskomsten i forbindelse med overenskomstforhandlinger, og ligeledes indstillet på rutinemæssigt at deponere ydernumre mhp aflevering, hvis ikke der kan indgåes en tilfredsstillende aftale.

Hvis du er enig i disse holdninger, så er du det helt rigtige sted, hvis du er uenig, så er du nok gået forkert.  

Thomas Søgaard, Marianne Puge og Thomas Birk Kristiansen: 



I Frederiksborg Amts Avis kunne man 7.10.2013 læse et indlæg fra en gruppe læger, der forsvarede regionens planer for den nye sygeplejerskevagt 1813. Sygeplejerskevagten skal fra 01.01.2014 erstatte lægevagten som lukkes. Fælles for gruppen af underskrivere er, at alle besidder høje poster i administrationen i sundhedsvæsnet - som ledende overlæger og sygehusdirektører mv. Fraværende i gruppen er læger der til dagligt har kontakten med patienter, læger der har førstehåndsviden om hvad der kræves i almen praksis og lægevagten. Det er heller ikke de underskrivende overlæger og sygehusdirektører, der bemander de forvejen overfyldte skadestuer i Regionen.

I Region Hovedstaden har Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Venstre indgået et forlig, der for praktiske formål nedlægger lægevagten i regionen og erstatter den med 1813. Liste Ø der ikke er del af forliget stemte også for at nedlægge lægevagten og erstatte den med 1813.

1813 er en telefonlinje bemandet af sygeplejersker med læger som backup. Dermed kan regionens borgere ikke længere få direkte og akut kontakt med en læge uden for almindelig arbejdstid. Det er ikke kun et udtryk for sund skepsis, at vi fra lægeside advarer mod ændring af nuværende lægevagt til fremtidens akutfunktion med sygeplejersker ved telefonerne.

Det handler om dyb bekymring. Denne bekymring deler formanden for de danske børnelæger, der ud fra erfaringer med lignende systemer i udlandet, frygter kaos og lange ventetider i børnemodtagelserne. Formanden frygter også, at flere alvorlige tilstande hos syge børn vil blive overset. Blandt de bekymrede er desuden lægeforeningens formand, der gentagne gange har udtrykt bekymring over, at man fremover vil fjerne de læger der netop er uddannet til telefonvisitation fra lægevagtens telefoner. På listen over de bekymrede er desuden Sundhedsstyrelsen, der helst ser lægevagten forankret i almen praksis, da det er den bedste måde at sikre samme høje kvalitet i dagtid og vagttid.

Vi har ingen interesse i at skræmme Region Hovedstadens borgere. Telefonvisitation af akut syge, man ikke kender i forvejen, er en kompleks opgave, som speciallæger i almen medicin er de bedst uddannede til. Sygeplejesker er ikke uddannet i diagnostik. De vil tænke på det hyppigste og mistolke det sjældne. Det er ganske anderledes end hos den praktiserende læge, hvor patienter kendes og hvor nær supervision eksisterer.

Spørgsmålet er nu blot hvem man som borger skal stole på : politikere og administratorer eller de læger der rent faktisk ser patienterne hver dag. Det må være op til den enkelte. Er du også bekymret så kan du gøre noget. Stem på et af de partier, som er imod forliget i Region H; DF, De Konservative og Liberal Alliance – eller dem der eventuelt under valgkampen giver udtryk for at være uenige i beslutningen. Husk på, regionsrådspolitik for 98% vedkommende handler om sundhed, så dine normal partipolitiske præferencer ikke behøver at betyde noget her.
Copyright © 2013 SPRAL, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp