Copy

Indhold

Lukashuset giver livskvalitet, ro og stabilitet til familier i kaos

Børnepalliation: Ny rapport fra REHPA viser at Lukashuset har afgørende betydning for familier med livstruet syge børn. Danmarks første hospice for børn og unge, Lukashuset åbnede den 1. november 2015, og nu godt et år efter har REHPA evalueret den palliative indsats i Lukashuset. Evalueringen viser, at Lukashuset har været en afgørende faktor for familier med børn med livstruende sygdom. Den faglige indsat for hele familien i form af aflastning, ro, en individuelt tilpasset hjælp samt kyndig behandling af det syge barn m.m. har øget familiernes livskvalitet og være med til at forbedre og stabilisere familien hverdagsliv.
Læs mere og download rapporten

Tilbud til kræftramte 18 - 40 årige: Intens uge med træning, viden og samvær

REHPA tilbyder et femdags ophold i ugerne 12 og 22 i 2017 for unge kræftramte i alderen 18-40 år. Det bliver en intens uge med bl.a. fysisk træning, oplæg om identitet efter en kræftdiagnose, kropsopfattelse, intimitet og sex, psykiske reaktioner, hukommelses- og koncentrationsbesvær og meget andet. Ophold er gratis og foregår i Nyborg.
Læs mere om rehabiliteringstilbud til unge kræftramte

REHPA søger forsker i palliation og rehabilitering

Vi søger en ny kollega, der som forsker i palliation og rehabilitering, skal ansættes hos REHPA og have daglig arbejdsplads hos DEFACTUM i  Aarhus. Stillingen slås op i samarbejde med Rehabilitering og Sygefravær i DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland. Som forsker er man tilknyttet Klinisk Institut på SDU.
Ansøgningsfrist er 19. februar 2017.
Se stillingsopslaget

Rehabilitering giver mænd ”Fighting Spirit” og hjælper dem til at tale om sygdom


Tværfaglig rehabilitering kan hjælpe mænd med prostatakræft til at mestre deres liv og håndtere sygdommen. Det viser et studie fra Onkologisk Afdeling R, OUH, der har undersøgt, hvordan rehabilitering påvirker mænd med prostatakræft, der alle var behandlet med strålebehandling og medicinsk kastration. Studiet er beskrevet i artiklen: Male coping through a long-term cancer trajectory. Secondary outcomes from a RTC examining the effect of a multidisciplinary rehabilitation program (RePCa) among radiated men with prostate cancer”, som er udgivet i ACTA ONCOLOGICA.
Læs mere

Ledige pladser på rehabiliteringsforløb i uge 14

Der er ledige pladser på rehabiliteringsforløbene i foråret hos REHPA. I uge 14 holder vi forløb for kræftpatienter med blandende diagnoser. Det er gratis at deltage i rehabiliteringsforløbene, som alle foregår hos REHPA i Nyborg. Visiteringen til kurserne sker via et skema, som bl.a. udfyldes af egen læge.
Se kursusoversigt for 2017 og læs mere hvordan man søger om plads på kurserne

Velkommen til nye ansigter i REHPA

Tine Ikander er ansat som Ph.D. og skal arbejde med projektet 'End of Life'.
Jahan Shabnam er videnskabelig assistent og arbejder på et litteraturstudie om palliation i lavindkomst lande og på et studie af en 24/7-hotline i Dhaka, Bangladesh. 
Vicky Joshi er forskningsassistent og skal samle eksisterende evidens om rehabilitering og palliation til hjertepatienter.
Ellen-Marie Rørbæk Kruse er psykologistuderende og praktikant i REHPA året ud.

Kalender

Copyright © 2017 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp