Er du nysgerrig på ferieboliger Polen? Har du lyst til at gå på opdagelse i natur, kultur, historie og forkælelse til attraktive priser, så læs med i dette nyhedsbrev!
ConnectGermany ApS

Nyhedsbrev, Januar 2019

Så er der nye investeringsmuligheder ved den polske Østersøkyst på vej

Allerførst vil jeg ønske alle mine læsere et godt nytår – eller måske skulle jeg denne gang hellere sige dobry nowy rok – for dette nyhedsbrev skal nemlig handle om de kommende ferieboliger i Polen ved det Baltiske Hav.

Det Baltiske Hav – eller på dansk Østersøen danner Polens naturlige grænse mod nord – en kystlinje på ikke mindre end 524 km. Her finder du brede hvide sandstrande, et gunstigt mikroklima, som sikrer mange solskinstimer og en fugtighed i luften, som bla. pga. af sit høje jodindhold har en positiv indflydelse på helbredet. Store skovområder og ingen store industrivirksomheder i nærheden giver ren luft. I baglandet findes udover vidtstrakte skovområder, et utal af søer, som blev dannet under istiden, floder og bakker. Året rundt er Polen et mekka for sports- og naturelskere, som gerne vil kombinere deres interesser med historie, kultur og hyggeligt lokalt byliv.

Og du kan godt begynde at glæde dig. For midt i dette attraktive område kommer der nemlig 2 særdeles spændende ferieparker dedikeret til købere, som ønsker fair pris, men ikke vil gå på kompromis med håndværk og kvalitet.
 

Green Park Leba – en hyggelig seaside feriepark


Dette arkitektonisk smukke projekt vil blive bygget mellem havet og Sabrasko søen. Omgivet af smuk naturskov bliver dette projekt en af de mest charmerende investeringer på polsk jord. Her opstår 1-2 ejendomme i 3 eller 4 etager med lejligheder på mellem 32-90 m2 fordelt over 1-3 værelser.

Ikke blot turister, men også investorer har opdaget den hyggelige fiskerby Leba. Årsagerne hertil er mangeartede. Det er her den smukke og 18.200 hektar store nationalpark Skiwinski Park Narodowy med bla. en af Europas største vandreklitter befinder sig. Stier fører dig fra byen direkte ind i naturparken.

Desuden findes et utal af vandreruter gennem UNESCO fredede landskaber. Byen er tilmed beliggende op ad hele 3 søer, Lebsko, Sarbsko and Gardno – hvor særligt sidstnævnte også er kendt for sine brede hvide sandstrande. Området er eftertragtet blandt vandsportselskere, og i det hele taget kommer her årligt turister fra hele Polen og flere europæiske lande. Leba er beliggende ca. 100 km fra Gdansk og fra den internationale lufthavn Lech Walesa Airport i Gdansk.




Apartamenty Hryniewieckiego – en særlig feriepark tæt på den hvide sandstrand


Det næste projekt ligger i Wladyslawowo med smuk placering tæt på den hvide sandstrand og nationalparken Nadmorski Park Krajobrazowy. Og netop denne beliggenhed berettiger til et helt særligt og natursmukt ejendomsprojekt. Her bygges 14 særlige lejligheder over 4 tager - alle i høj byggestandard. Lejlighedsstørrelserne varierer fra 30 – 90 m2 fordelt på 1-3 værelser. Nogle med tagterrasse og udsigt til det smukke Baltiske Hav.

Wladyslawowo er et særdeles eftertragtet område i Polen, som årligt besøges af tusindvis af gæster. De kommer for at nyde naturen og roen, men området tiltrækker også besøgende, som gerne vil være tæt på en utal af aktiviteter og seværdigheder som eksempelvis undervands- og forlystelsesparken Ocean Park, sommerfuglemuseet, masser af lokale koncerter og meget mere.

Sportsfolk begejstres Sport Stars’ Avenue, som blandt andet hylder prominente polske sportsfolk og -coaches. Seværdigheden åbnede i år 2000 og findes ikke magen til i resten af Polen. Wladyslawowo er desuden kendt for et stort antal sportsaktiviteter i såvel luften som på vandet.

Fra området er der ca. 5 timers kørsel til Warzawa og 6,5 timers kørsel til Krakow. Afstanden til Gdansk og den internationale lufthavn Lech Walesa Airport er blot 50 km kørsel fra ferieparken.



For begge ejendomsprojekter gælder det, at byggeriet påbegyndes i foråret 2019. Overdragelse til køber forventes at kunne ske ultimo 2020.

I løbet af 1. halvår af 2019 vil jeg naturligvis opdatere med nyheder om begge projekter. Men er du allerede nu interesseret i at vide mere, så send mig blot en mail, med dine ønsker og spørgsmål. Så vil jeg sende dig et personligt svar direkte i din indboks, så snart der er nyt. Klik her for at sende mail.

Pssst... Vidste du at
  • Polen med sine 10.000 søer har en europæisk 2. plads i koncentration af søer – kun overgået af Finland?
  • Polske Marie Sklodowska Curie var den første person til at modtage to nobelpriser? Curie fik prisen i fysik i 1903 og i kemi i 1911
  • Polen har ikke mindre end 23 Nationalparker?
Nysgerrig på mere? Læs mere om Polen og udvid din viden med sjove facts om dette nyopdagede og spændende ferieland her: connectgermany.dk/boligemner/polen
 









Hanne Birgitte Dalgaard 
Indehaver


Nyhedsbrevet her er lavet i  2019  af 

ConnectGermany ApS
Fjordgade 8
9000 Aalborg

Til at udsende nyhedsbreve bruger ConnectGermany:

Email Marketing Powered by Mailchimp