Hamborg - en pulserende by og tysk delstat på en og samme tid med 1,7 millioner indbyggere. Her er shopping, kultur og et spændende udvalg af ferieboliger og investeringsemner - i kort afstand fra Danmark
ConnectGermany ApS

Die freie und Hansestadt Hamburg - min ungdoms flirt

Det kribler stadig i mig, når jeg engang i mellem tager toget til Berlin, og det godt midtvejs ruller ind på Hauptbahnhof Hamburg. Det var her, i porten til Europa, Tysklands Venedig og i en af Tysklands absolut mest velhavende byer, jeg midt i min studietid valgte at tage et halvt års praktik. I et reklamebureau i hotspot af Hamborg.

Hver dag gik jeg fra Jungfernstieg til Neuer Wall forbi de fornemme shopping-arkader og dyre flagskibsforretninger. Jeg havde dagligt en hel times middagspause, som jeg ikke sjældent brugte på at gå på opdagelse i området omkring Binnenalster, i de små gader bag et af de flotteste rådhuse, jeg nogensinde har set, i Altstadt og naturligvis også i Neuer Wall, hvor reklamebureauet lå. Og drømte, at jeg var pretty woman og skulle serviceres i en af de smukke internationale designhuse Gucci, Chanel, Prada - you name it. De lå alle lige udenfor!
 
Jeg var 24 år og boede sammen med en studieveninde i den dyreste lejlighed ever i mit liv og med det mindste køkken, jeg nogen sinde har set - i centrum - men ikke i hotspot. Alligevel betalte vi en leje, som ikke engang Købehavn kunne præstere på den tid for en tilsvarende lejlighed - og det var ikke en luksuslejlighed, skal lige tilføjes.
 
Boligmanglen i Hamborg var allerede dengang i 1995 tydelig. Og vi fik da heller ikke denne lejlighed med det samme. I starten boede vi faktisk i en campingvogn i udkanten af byen og med lang rejsetid. Men “Campingfar” holdt hver dag øje med, at vi kom sikkert hjem! Noget, der vidner om den tyske mentalitet og medmenneskelighed.
 
Arbejdsdagen er lang i Tyskland og ikke mindst i Hamborg, hvor produktiviten er høj. Men om aftenen mødtes vi af og til med nogle danske sælgere fra Synoptik, der var gode til at vise os café- og nattelivet i Hamborg. Der er nemlig mange danskere i Hamborg. Flere danske virksomheder bruger Hamborg som “stødpude” i Tyskland, og godt hjulpet på vej af den danske sømandskirke, er der et ret godt dansk netværk i byen.
 
Siden mit praktikophold i Hamborg har jeg selvfølgelig besøgt byen adskillige gange. På ferie, arbejdsmæssigt osv.
 

Områderne i Hamborg City

Hamborg er mere end det dyre kvarter omkring Jungfernstieg og Neuer Wall. Et helt anderledes kvarter finder man fx omkring Sternschanze, som i dag udover at være kendt for at huse Hamborgs autonome, minder om Vesterbro og Nørrebro i København med masser af små alternative barer og caféer, pladebutikker og små lokale mode- og designbutikker.
 
I bydelen St. Pauli går det for sig, når der spilles hjemmekamp, og det er også her Reeperbahn, der for de fleste er kendt for købepiger, liveshows osv, ligger. Men det er også her i denne gade at flere af byens teatre ligger, og hvad færre danskere måske ved også netop her, at The Beatles fik deres gennembrud. Dette blev markeret med et 5-etagers flot museum til ære for The Fab Four! Desværre er det netop denne sommer lukket pga dårlig økonomi!
 
Byens pt. stærkeste område byudviklingprojektet er HafenCity. Her finder du nogle af Hamborgs absolut dyrereste m2-priser.
 
Hamborg er en havneby - verdens 9. største industrihavn, og det kæmpe areal opleves bedst ved en havnerundfart, hvor man kommer helt tæt på de kæmpe kraner og enorme containerområder. Som en næsten kontrast hertil er Speicherstadt, som består af Hamborgs gamle pakhuse - et kvarter man ikke må gå glip af. Ved siden af et af de gamle pakhuse ligger “Kaffeerösterie” . Her står store kaffesække fra hele verden og venter på at blive ristet og malet i en kæmpe kværn. Duften er fantastisk, og kaffen, man kan nyde i cafeområdet, er helt uovertruffen.
 
Den gamle Hansestad er kort sagt et mekka af livsnydelse, puls og oplevelser, men også af boligdrømme og investeringsmuligheder. 
 

Boligsituationen og investeringsmuligheder for alle

Boligmanglen er et faktum (også) i Hamborg - og da centrum jo ikke kan udvides er udviklingen også her i gang i ydre områder af byen. Den regerende borgmester, Olaf Scholz, har en plan - en plan om, at der årligt skal bygges minimum 6.000 nye boliger i Hamborg, og at der i det næste årti gerne skal stå ca. 100.000 flere boliger til rådighed for byens indbyggere. Kigger man på det faktiske behov udregnet i den seneste rapport af Wirtschaftsinstitut Köln, så er behovet i perioden 2015-2020 faktisk årligt helt oppe på 10.424 boliger og fra 2020-2030 årligt 9.064 nye boliger.
 
Den gennemsnitlige købspris i Hamborg ligger pt. på 4.054 euro pr. m2, men m2 priser på mellem 7.000 -10.000 euro er bestemt ikke usete.
 
I lighed med andre storbyer i Tyskland forsøger også Hamborg samtidig at lovgive sig til flere boliger til byens indbyggere. I Hamborg gælder således siden 1971 den såkaldte Zweckentfremdungsverbotgesetz für Wohnraum, der forbyder benyttelse af boliger til andet formål end at bo i medmindre man har særlig tilladelse.
 
Ønsker man derfor at købe en bolig til eksempelvis ferieformål, er det nødvendigt at være opmærksom.
 
Men det kan lade sig gøre. Et eksempel på dette dette er projektet “City and Nature” - et boligprojekt, der både for investorer eller feriefonde kan være et særdeles attraktivt køb. Her kan ferieboligudlejning ske problemfrit, men der kan også indsættes en fast lejer og opnås et pænt afkast samtidig med et ganske fornuftigt værdistigningspotientiale.
 

City and Nature - Moderne, lyse og vel-indrettede lejligheder i Hamburg Nord

Dette flotte nybyggeri kommer til at bestå af i alt 19 moderne og lyse lejligheder i varierende størrelse fra 64 m2 og opad. Mulighed for tilkøb af P-pladser i parkeringskælder og/eller udendørs P-pladser. Lejlighederne indrettes med store flotte vinduespartier, rummelige balkoner eller terrasse. Desuden får lejlighederne moderne badeværelser og afstemte klinkegulve med varme. I øvrige rum flotte parketgulve med gulvvarme.
 
Den udvendige facade fremstår i moderne arkitektur med flotte moderne grå mursten og hvidt puds. Ude-arealerne anlægges med fliser, grønne områder med flot beplantning, som indbyder til afslapning efter en lang og aktiv dag i Hamburg City.
 
Emnet ligger blot 10 min. fra lufthavnen. Der er ca. 15 min. til city og kort afstand til A7, således at vejen til og fra Danmark er nem at nå. Hamburg-Nordersted er citystemning og grøn. Der er flere offentlige transportmuligheder og på under 20 min er du derfor inde i Hamburg City. I nærområdet findes talrige indkøbsgader og shoppingcentre. På det ugentlige marked kan du handle frisk frugt og grønt. Bydelen er præget af et aktivt foreningsliv, og der er således et stort udbud af koncerter, teater og kultur. Desuden findes der som i en hver anden storby naturligvis et utal af restauranter og caféer. Endelig er der et rigt udvalg af fritidsaktiviteter som tennis, svømning/badeland samt mulighed for spændende cykel-og spadsereture.
 

Eksempler på boliger i denne skønne ejendom

  • WE 2, stueetage, 2 vær., ca. 75 m2 + terrasse og kælder, pris 260.000,- Euro + 7,14% honorar
  • WE 3, stueetage, 3 vær., ca. 76 m2 + terrasse og kælder, pris 260.000-, Euro + 7,14% honorar
  • WE 4, stueetage, 4 vær., ca. 105 m2 + terrasse og kælder, pris 333.000,- Euro + 7,14% honorar
  • WE 5, stueetage, 2 vær., ca. 68 m2 + terrasse og kælder, pris 218.000,- Euro + 7,14% honorar
  • WE 7, stueetage, 3 vær., ca. 101 m2 + terrasse og kælder, pris 305.000,- Euro + 7,14% honorar

Vil du gerne vide mere om mulighederne for en lækker feriebolig til din virksomheds medarbejdere eller et attraktivt investeringsemne i Hamborg? Så klik på følgende link: Ja, tak send mig gerne yderligere informationer om dette projekt







 


 


Nyhedsbrevet her er lavet i  2015  af 


ConnectGermany ApS
Fjordgade 8
9000 Aalborg




Hanne Birgitte Dalgaard
Indehaver
Til at udsende nyhedsbreve bruger ConnectGermany:

Email Marketing Powered by Mailchimp