Copy
Et billede fra dengang skolen i Birganj stadig var lavet af bambus 
Læs denne e-mail i din browser

Nyt fra Bangladesh  

... og fra arbejdet i Danmark

I denne udgave af nyhedsbrevet kan du få et indblik i, hvilke ting der sker i SMS Bangladesh, en solstrålehistorie, indkaldelse til generalforsamling samt en mulighed for at hjælpe os med at hjælpe andre.

God fornøjelse med læsningen!

Referat af styregruppens møde d. 4. april 2016


Støttegruppens styregruppe afholdte møde d. 4. april i Sorring hos Filip Engsig-Karup. Her et kort referat:
  • Styregruppen sonderer mulighederne for en anden samarbejdspartner end Impact til udsendelse af volontører. Det er længe ikke lykkedes dem at finde volontører, der har lyst til at tage til Bangladesh.
  • I februar udarbejdede Filip sammen med Nogon og vores konsulent fra Dhaka, Mr. Doha, en handleplan (Action Plan) til realisering af den 5-års strategi, som blev lagt ved partnerskabskonferencen i 2015. Vi er nu i gang med at søge donormidler til den ambitiøse udvikling af skolerne, som er et centralt element i strategien.
  • I forlængelse af denne handleplan for organisationen i BD har styregruppen på sit møde udarbejdet en handleplan for sit arbejde for, at Strategiplanen kan realiseres. Første skridt i denne handleplan var at vedtage og afsende et ”Letter of commitment” til myndighederne i BD om, at vi forpligter os til at sende et fast beløb hvert år til vores organisation i BD.
  • Styregruppen har sat gang i en undersøgelse af hvilke dokumenter foreningen er forpligtet til at bevare – og på et tidspunkt indsende til Rigsarkivet.
  • Generalforsamlingen holdes i år 21. maj kl. 15 på Middelfart Gymnasium. Styregruppen besluttede at fejre vores godkendelse i BD ved at sende en invitation til alle de volontører, der har været udsendt til SMS i Bangladesh gennem årene.
  • Ved generalforsamlingen foreslår styregruppen, at vi ændrer vedtægterne således, at vi indfører et egentligt medlemskab af foreningen (100 kr/år). Formålet er både at have en egentlig medlemsskare at kommunikere med, og at vi med tiden kan have så mange medlemmer, at vi selv kan styre vores donorindbetalinger og indberetning til SKAT vedr. skattefradrag. Denne opgave varetages pt. af VIVA.

SMS er mere end blot bogstaver og tal

 
I SMS’ projektmappe ligger der flere projekter end blot skolerne. Der er bl.a. også et handicapprogram. I dette projekt er der en medarbejder, der besøger mennesker ude i landsbyerne, hvis liv er hæmmet af et handicap. Herefter går et organisatoriskarbejde i gang med, hvordan man kan hjælpe dette menneske til at klare sig på bedst mulig vis.
Projektet har bl.a. hjulpet denne unge mand, der er lammet i benene. SMS' handicapprogram fik samlet penge ind blandt byens indbyggere til at give ham en cykelkørestol, så han nu er mobil og driver sin egen lille kiosk, hvorfra han drømmer store drømme om udvidelse og fremgang.
Nok er den rusten, men cyklen er denne mands ben

Hjælp os med at hjælpe andre 


SMS Bangladesh har siden 2005 kørt skole- og udviklingsprojekter, der inkluderer tre skoler for børn, erhvervsuddannelse for piger og rådgivning og behandling for handicappede. Dette har kun været muligt med stor hjælp fra gode og trofaste venner. Vi vil meget gerne have flere medlemmer af Støtteforeningen eller givermedlemmer. Via dette link kan du hente vores rekrutteringsbrev, som du selv kan udfylde eller give til nogen, der vil hjælpe andre. 
 

Invitation til generalforsamling i SMS d. 21. maj 2016.
 

Lørdag d. 21. maj 2016 kl. 15 afholder SMS generalforsamling på Middelfart Gymnasium.
Vi håber på at se en masse af jer, der har tabt jeres hjerter til Bangladesh. Det vil blive en dag med godt nyt fra Bangladesh, udfordringer, solstrålehistorier og lidt godt til ganen. Særligt håber vi på at se forhenværende volontører, og vi vil i den forbindelse gerne yde hjælp til transporten. Vi kan tilbyde liftordninger fra flere steder i landet. Kontakt Gitte Hjul Andersen: gittehjul-andersen@live.dk.

Tilmelding sker til Christian Alnor på mail: ca@middelfart-gym.dk senest d. 16. maj.

Vi glæder os til en hyggelig dag med jer.
Støt arbejdet: klik her!
Copyright © 2016 SMS Bangladesh, All rights reserved.