Copy

Effektmåling bliver et større og større fokusområde for både politikere og beslutningstagere i kommunerne. Det er helt naturligt. Det gælder om at skabe mest mulig effekt for pengene herunder få droppet de indsatser, der ikke virker. I Guide2know har vi besluttet at bidrage til denne proces i forhold til e-learning.

Vi vil her præsentere jer for vores første tiltag på effektmålingsområdet.

Vi får så mange positive tilbagemeldinger på medicinkonceptet fra både kursister og ledere i de kommuner, hvor medicinmodulerne anvendes. Men en ting er, hvad der siges – en anden ting er jo, hvad der reelt kan måles. Det vil vi nu have kigget på.  

Vi vil gerne sammenligne før- og efterresultaterne, og i praksis betyder det, at der skal baseline-måles. Det vil sige, der måles inden medicinmodulerne sættes i drift – og der laves igen målinger efter igangsættelsen. Denne metode vil give os en mere pålidelig indikation af effekten, end hvad en eftermåling hos en af vores nuværende medicinkunder vil kunne vise.

En sådan før- og eftermåling kræver, at vi finder et par jomfruelige kommuner, der ikke tidligere har arbejdet med e-learning inden for medicinhåndtering – men som påtænker at gå i gang, og samtidig har interesse i at lade sig måle.

Effektmålingerne kommer ikke til at koste pilotkommunerne ekstra – vi står for det tekniske og praktiske – men pilotkommunerne skal kunne afse den tid, der vil gå med at måle. Pilotkommunerne vil få indflydelse på, hvad der skal måles og hvordan. Med andre ord – vi designer analyserne sammen.

Interesseret? Giv os et kald.
De første to kommuner, der melder sig, får analysedelen med i prisen.

Bliv klogere på medicinhåndteringsmodulerne her:

Vi bliver lige i de smarte engelske begreber - ROI er det økonomiske begreb for, hvor mange penge der tjenes hjem ved en given investering. Kan man bruge det til noget i forhold til e-learning? Ja i høj grad.

Vi har udviklet et smart regneark til formålet. Her sætter vi investeringen og de kommende indsatser overfor udgifterne til de indsatser, I gør på området i dag. Overvejer I at investere i e-learning til et bestemt område, hjælper vi gerne med at opstille en ROI-beregning. Denne beregning kan I tage med videre i jeres beslutningsgrundlag.

Har I et e-learning-projekt i tankerne, vi skal hjælpe med at regne på?
Det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Sig til, hvis du vil skrives op til et gæstelogin.

På administrationssiden har vi ansat Kristine Gyldenberg Steffensen. Hun vil fungere som husets blæksprutte, og primært koncentrere sig om intern koordination, administration og support. I produktionen har vi ansat to nye mediegrafikerelever - Anders Kibbel og Per Christensen. 

Det bliver et travlt efterår, og vi glæder os meget!


 
 

Copyright © 2016 Guide2know.

Du modtager denne e-mail, fordi vi har dig i vores database, og tænker du kunne have interesse i vores nyhedsbrev.
Afmeld dig fra denne liste | Se denne e-mail i din browser

Email Marketing Powered by Mailchimp